Lugten i brænderøg skabes af de uforbrændte flygtige organiske stoffer, der findes i røgen. Lugten er ikke i sig selv forbundet med øget helbredsrisiko, mens røgen er det, hvis der er mange partikler i den. Lugten kan være meget generende.
Eksempler på luftmålinger på nye og ældre fyringsanlæg
Lugtmålinger på en nyere, to år gammel brændeovn sammenholdt med en ældre brændekedel viser, at lugtemissionen er tre gange større fra den ældre brændekedel end fra den nyere brændeovn. Der er her tale om almindelig forbrænding, almindelige gennemsnitsinstallationer og skorstenshøjder.(Kilde: Miljøprojekt 1192, 2007).
Beregninger ud fra disse lugtmålinger viser, at lugtgener ved almindelig fyring specielt opstår ved optænding og påfyring. Skorstenens placering på huset er yderst vigtig for spredningen af røgen og lugten, ligesom nabohusenes placering i forhold til skorstenen og i forhold til vindretningen er en meget væsentlig faktor for hyppigheden og graden af gener. Dertil kan generne nedsættes ved at fyre i en moderne ovn og fyre korrekt, det vil blandt andet sige at fyre med tørt og rent træ og sørge for tilstrækkelig med luft til forbrændingen.
Lugt fra brændeovnsrøg opstår ofte ved optænding
Lugt fra afbrænding af brænde opstår ofte i forbindelse med optænding. Selv om optændingen er god (dvs. rent og tørt brænde, tænde fra toppen osv.), vil forbrændingen i optændingsfasen ikke være optimal. Forbrændingen er altid dårligere under optændingen, specielt hvis skorstenen er kold, og så lugter røgen mere end ved en konstant god forbrænding med en varm skorsten. Når optændingen er slut, vil der være en periode med flammer, hvor gasser i træet forbrændes, og der dannes forskellige pyrolyseprodukter, som kan lugte. Når der ikke udvikles flere gasser, er der kun ren forbrænding af kulstof tilbage (glødefasen) og her er lugten minimal.
Lugten vil ikke i alle tilfælde ophøre helt efter 15-20 minutter (optændingsfasen), selvom der fyres godt og effektivt. Men lugten i omgivelserne (fx henne hos naboen) kan godt blive meget mindre og ofte forsvinde 10-20 minutter efter en optænding. Med andre ord vil lugten generelt reduceres væsentligt efter optændingsfasen, når der fyres rigtigt. Hvis der ikke fyres rigtigt, kan der lugte ubehageligt under hele forbrændingen.
En kold eller for lav skorsten kan øge risikoen for lugtgener
Ud over selve brændeprocessen er der også hensyn at tage til skorstenen og spredningen af røg og lugt. Normalt er skorstenen kold, når optænding startes, og røgen vil da køles noget og ikke stige så højt op. Dermed vil spredningen af røgen være dårligere, og der er større risiko for at røgen falder ned mod jorden og derved giver mere lugt hos naboer. Når skorstenen er blevet varmet op, vil røgen typisk spredes bedre og generer dermed ikke de nære naboer.
Så der er flere faktorer der spiller ind på lugt i omgivelserne end god optænding og forbrænding med tørt træ, idet specielt skorstenen har stor betydning. Er den for lav og placeret i hvirvelzonen, eller er den lavere end naboens vindue, der ofte er åbent, så kan der være lugtgener, selvom forbrændingen er god.
Der kan godt være lugt uden synlig røg, men der vil oftest være mere lugt, når røgen er synlig og mørk. Nogle gange kan det desuden være svært at bestemme, om lugten kommer fra en nærliggende skorsten med lidt røg eller fra en skorsten længere væk med meget røg. Hvis den ene skorsten har meget mørk røg, kan det være nærliggende at tro, at det er lugtsynderen, men man kan aldrig være 100 % sikker medmindre andre kilder er udelukket ved at observere lugten fra flere steder.