På vej til renere luft

De senere år er der målt forbedringer i luftkvaliteten i danske byer. Målingerne gennemføres som led i det overvågningsprogram, som DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet gennemfører.
Et bidrag til denne udvikling kan komme fra forbedret brændeovnsteknologi, fordi nye brændeovne forurener 60 procent mindre, end brændeovne gjorde i starten af 00’erne. Det er derfor rimeligt at antage, at den løbende udskiftning af gamle brændeovne til nyere svanemærkede modeller gør en positiv forskel for miljøbelastningen ved brændefyring.

Dertil kommer effekter af kampagner om korrekt fyringsteknik, som også fører til renere forbrænding. Når den enkelte brændeovnsejer gør en indsats for at fyre korrekt i et moderne fyringsanlæg, nedbringer det den samlede partikelforurening.