Til brug for vores arbejde med dette site sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies
Skorstenroeg_878x200_banner

Hvad er reglerne?

Røg fra brændeovne og fyringsanlæg er reguleret for at nedbringe forureningen.

Kommunen kan give påbud hvis et fyringsanlæg medfører væsentlig forurening

Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlig forurening, kan kommunen give ejeren påbud om at nedbringe forureningen. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 42 stk. 1.

Det gælder uanset, om brændeovnen er opstillet i et boligområde eller i et industriområde, og uanset om ovnen tilhører en virksomhed eller en privatperson.

Både forurening og ulemper (gener) kan medføre væsentlig forurening

Med begrebet væsentlig forurening i forhold til brænderøg menes både miljøforringelser på grund af emission fra skorstenen (det vil sige egentlig forurening), og ulemper, der sigter til de gener, som en miljøforringelse fremkalder – fx for naboer, der er generet af lugt. Lugtgener kan være til stede uden synlig røg.

Både ”forurening” og ”ulempe” hører under Miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb. Reguleringen vedrører altså såvel miljø- og sundhedsskadelige emissioner som forhold, der kan medføre væsentlige ulemper for omgivelserne.

Væsentlig forurening må vurderes fra sag til sag

Der er ikke fastsat en relevant objektiv grænseværdi, som kan bruges til at bestemme, om en forurening fra en konkret brændeovn er væsentlig. Hvis en nabo har klaget over brænderøgsforurening, vil det kun sjældent være muligt at afgrænse forureningen, sådan at det kan dokumenteres, at for eksempel partikler i luften hos den nabo, der klager, stammer fra én bestemt brændeovn.

Hvad angår graden af den oplevede gene, kan den alene bestemmes ud fra en vurdering fra sag til sag. Det skyldes, at genen fra brænderøgen er afhængig af en lang række forhold – blandt andet husenes beliggenhed i forhold til hinanden, vindretning og skorstenshøjde.

Krav til nytilsluttede fyringsanlæg i brændeovnsbekendtgørelsen

Udover reguleringen i miljøbeskyttelseslovens § 42 stilles der også krav til nytilsluttede fyringsanlæg i bekendtgørelse nr. 46 af 22. januar 2015 om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (også kaldet brændeovnsbekendtgørelsen).

I denne bekendtgørelse har der siden 2008 været grænseværdier for, hvor meget forurening fyringsanlæg (brændeovne og brændekedler) må udlede, når fyringsanlægget er nyt. Grænseværdierne og de krav, som fyringsanlægget skal kunne leve op til, er beskrevet i en såkaldt prøvningsattest . Disse regler er senest revideret i januar 2015.