1.2 Kort om brændeovnsbekendtgørelsens baggrund

Brændeovnsbekendtgørelsen er fra 2008 og er senest blevet opdateret i 2018.

Brændeovnsbekendtgørelsen regulerer bred vifte af fyringsanlæg

Bekendtgørelse nr. 49 af 16. januar 2018 om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW er udstedt med hjemmel i en række bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen kaldes i folkemunde ”brændeovnsbekendtgørelsen”, hvilket bekendtgørelsen derfor også kaldes i denne vejledning – også selvom bekendtgørelsen faktisk regulerer en bred vifte af fyringsanlæg, hvoraf nogle er væsensforskellige fra brændeovne både i type og størrelse. Det kan være brændekedler, træpillefyr helt op til mindre, biomassefyrede fjernvarmeanlæg.

Den første brændeovnsbekendtgørelse trådte i kraft i 2008

Den første brændeovnsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2008. Før brændeovnsbekendtgørelsen trådte i kraft, blev forurening fra fyringsanlæg (brændeovne og brændekedler) kun reguleret i Miljøbeskyttelseslovens § 41 og § 42. Disse bestemmelser gælder stadig, men nu fungerer brændeovnsbekendtgørelsen samtidig som et supplement til miljøbeskyttelseslovens regler.

Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2008 indførte emissionskrav for fyringsanlæg, som sælges, overdrages eller tilsluttes. Det betød, at nye brændeovne og brændekedler m.v. skulle kunne overholde krav om maksimal udledning af partikler (støv), samt krav til CO (siger noget om forbrændingen) og OGC (relaterer sig til udledningen af VOC, flygtige organiske forbindelser). Det samme kom til at gælde for brændeovne, kedler m.v., der er taget i brug før 2008, hvis disse ovne og kedler blev videresolgt, givet væk eller skulle tilsluttes.

Revision af bekendtgørelsen i 2015

En revision af brændeovnsbekendtgørelsen blev iværksat i 2013. Revisionen førte til udstedelse af en ny brændeovnsbekendtgørelse den 22. januar 2015. I den nye bekendtgørelse er emissionskravene blevet skærpet, og som noget nyt stiller bekendtgørelsen fra 2015 blandt andet minimumskrav til højden af nye eller væsentligt ændrede aftrækssystemer (skorstene m.v.). Disse krav er ikke en erstatning for, men supplerer de funktionskrav til skorstene, der gælder i Bygningsreglementet.

Også anvendelsesområdet i bekendtgørelsen fra 2015 er udvidet i forhold til den tidligere bekendtgørelse, således at bekendtgørelsen nu omfatter fyringsanlæg med en effekt på op til 1 MW mod tidligere kun til 300 kW. Fra 2018 omfatter 2015-bekendtgørelsens grænseværdier også alle halmfyr i landzone, idet kravene i 2008-bekendtgørelsen gælder frem til dette tidspunkt – dog således at halmfyr op til 300 kW til 2018 skal opfylde kravene til CO og OGC i kedelklasse 3 i standarden EN 303-5 eller tilsvarende.

Retsgrundlag:

Hjemmelsbestemmelserne i lov nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer om Miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) er § 7, stk. 1, nr. 1 og 5, § 7 a, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1, § 67, § 92 og § 110, stk. 3 og 4.