1.1 Helbredseffekter og luftforurening fra brændefyring

Brændefyring bidrager til luftforureningen. Det er især forureningen med partikler, som vurderes at være problematisk. Siden 2004 er der dog kommet flere moderne, svanemærkede brændeovne, der udleder færre forurenende stoffer end de ældre mo-deller. Moderne brændeovne bidrager dog fortsat relativt meget til luftforureningen sammenlignet med andre løsninger til boligopvarmning som varmepumper, fjernvarme og jordvarme.

Helbredseffekter fra al luftforurening

Partikulær luftforurening i byområder med kilder som trafik, industri og kul- og oliefyring har længe været kendt som sundhedsskadelig, især med hensyn til luftvejs- og hjertekarsygdomme. Kortidseffekter, der optræder i dagene umiddelbart efter en stigning i luftforureningen, er astmaanfald, bronkitis og indlæggelser for hjerte- og lungelidelser. Langtidsudsættelse bidrager til risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, luftvejslidelser og lungecancer. Studier af langtidseffekter har vist, at dødeligheden i befolkningen stiger med 6 % per 10µg/m3 stigning i PM 2,5. For korttidseffekter er der fundet en stigning i dødelighed på 0,5 % ved en stigning på 10µg/mi PM10

Brænderøg indeholder partikler og må således forventes at bidrage til sygdomsforekomst i Danmark, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvor stor en helbredsrisiko brænderøg udgør. Ved modelberegninger er det senest i 2016 beregnet af Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (DCE), at 550 for tidlige dødsfald i Danmark skyldes brændefyring, idet det forudsættes, at alle typer af partikler, uanset størrelse og kemiske sammensætning, har samme effekt som fine partikler, hvor der er vist en klar sammenhæng med for tidlige dødsfald. Antal for tidlige dødsfald totalt forårsaget af al luftforurening i Danmark er af DCE beregnet til ca. 3.750 årligt. 

Partikelforurening fra brænderøg

Afbrænding af træ resulterer uundgåeligt i udledning af partikler. Stort set hele partikelmængden i brænderøgen har karakter af fine partikler – det vil sige, at partiklerne har en diameter under 2,5 µm (PM 2.5). En del af partiklerne udledes som ultrafine partikler med en diameter under 0,1 µm (PM 0,1).

I brænderøg findes der også andre luftforureningskomponenter end partikler, som kan være sundhedsskadelige. Det drejer det sig blandt andet om kulilte (CO), metan og andre flygtige organiske forbindelser (VOC), kvælstofoxider (NOx), sod, polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH), og dioxin. Udslippet af fx dioxin fra brændeovne vurderes dog ikke at have nogen direkte lokal sundhedsmæssig virkning. Til gengæld bidrager det indirekte til optagelsen via fødevarer, fordi dioxinen spredes i miljøet. Det er den gængse opfattelse, at virkningerne af ovennævnte komponenter til en vis grad er indeholdt i målene for effekter af PM2,5 og NO2. Disse fungerer som stedfortrædere for en samlet effekt af langtransporteret og lokal luftforurening.

Den nøjagtige sammensætning af brænderøgen afhænger i den sidste ende af brændslet og forbrændingsbetingelserne. Det betyder, at navnlig træsorten, træets fugtighed, forbrændingstemperaturen og ilttilførslen har betydning for forureningsgraden. Desuden har fyringsanlæggets alder og skorstenens kvalitet betydning for graden af forurening.