2 Miljøbeskyttelseslovens regulering af luftforurening

Forurening fra brænderøg er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 42. Det betyder, at kommunen kan meddele konkrete påbud om at reducere forureningen fra et bestemt fyringsanlæg. Reguleringen af luftforurening fra brændefyring er et samspil mellem miljøbeskyttelsesloven og brændeovnsbekendtgørelsen, som sætter specifikke krav til ny-tilsluttede anlægs emissioner.

Den konkrete regulering af fyringsanlægs forurening ved meddelelse af konkrete påbud ifølge miljøbeskyttelseslovens § 42 bestod også, inden brændeovnsbekendtgørelsen trådte i kraft.

Indførelsen af brændeovnsbekendtgørelsen i 2008 og den gældende bekendtgørelse fra 2015 ændrer da heller ikke ved, at vurderingen af, om et fyringsanlæg forurener ud over et rimeligt niveau, skal foretages efter miljøbeskyttelseslovens regler. Det er i den forbindelse afgørende, om forureningen kan anses for væsentlig.

Samspillet med brændeovnsbekendtgørelsen

Brændeovnsbekendtgørelsen indeholder en række specifikke krav til navnlig ny-tilsluttede fyringsanlægs emission og aftrækshøjde. Fyringsanlæg og aftrækssystemer, der er omfattet af bekendtgørelsens regulering, vil generelt have et lavere forureningsniveau under optimale driftsbetingelser, end eksempelvis ældre anlæg, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, og dermed ikke skal dokumentere overholdelse af grænseværdierne.

På denne måde skaber brændeovnsbekendtgørelsen nogle rammer, der skal medvirke til at begrænse forureningen fra fyringsanlæg. I takt med udskiftningen af ældre fyringsanlæg med nye anlæg, som er omfattet af bekendtgørelsen, forventes der på længere sigt generelt færre tilfælde af væsentlig forurening i strid med miljøbeskyttelseslovens regler, selvom anlæggets alder og forbrændingsprofil ikke er den eneste parameter, der har betydning for graden af forurening. Vurderingen af, hvad der udgør en væsentlig forurening efter miljøbeskyttelsesloven, er en selvstændig helhedsvurdering, hvor der også skal lægges vægt på andre og videre hensyn end de hensyn, som brændeovnsbekendtgørelsen er møntet på at håndtere.

De to regelsæt supplerer hinanden

Miljøbeskyttelsesloven og brændeovnsbekendtgørelsen udgør således to selvstændige regelsæt, der skal overholdes af ejerne af brændefyringsanlæg og andre relevante parter, fx forhandlere af fyringsanlæg. På flere områder supplerer reglerne hinanden, hvilket kan give flere muligheder i forhold til reglernes håndhævelse. Eksempelvis kan fyring med et ulovligt brændsel være i strid med anlæggets fyringsprincip efter brændeovnsbekendtgørelsens § 7, men kan samtidig give anledning til væsentlig forurening efter miljøbeskyttelseslovens § 42 – eller måske endda herudover være i strid med anden lovgivning, som fx affaldsbekendtgørelsen (det er ikke lovligt at fyre med affald i brændeovne).  

I skemaet nedenfor ses de overordnede forskelle på reguleringen i brændeovnsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens § 42:

Oversigtsskema for de to regelsæt,
der regulerer anlæg til brændefyring

Dette skema viser de overordnede forskelle på reguleringen i brændeovnsbekendtgørelsen og miljøbeskyttelseslovens § 42. Skemaet er vejledende.

Type af krav/regulering BrændeovnsbekendtgørelsenMiljøbeskyttelsesloven
Er der krav til emissionsgrænseværdier for anlæg op til 120kW?

Ja, for anlæg der bringes i omsætning, overdrages eller tilsluttes.

 

Krav om prøvningsattest.

 

Gælder kun for anlægstyper omfattet af bekendtgørelsen – og kun anlæg, som reglerne er trådt i kraft for, jf. bekendtgørelsens § 19.

Nej.
Er der krav til emissionsgrænseværdier – anlæg over 120kW?

Ja, for anlæg der bringes i omsætning, overdrages eller tilsluttes.

 

Krav om prøvningsattest.

 

Gælder kun for anlægstyper omfattet af bekendtgørelsen – og kun anlæg, som reglerne er trådt i kraft for, jf. bekendtgørelsens § 19
Der kan stilles vilkår om overholdelse af luftvejledningens emissionsgrænseværdier ved meddelelse af påbud efter lovens §§ 41-42.
Er der krav til fyringsprincip og brændselsvalg?

Ja. Bekendtgørelsens § 7.

 

Gælder kun for anlæg, der installeres, efter bekendtgørelsen er trådt i kraft.

Der kan stilles vilkår angående anvendelsen af brændsel og fyringsmetoder ved meddelelse af påbud efter lovens §§ 41-42.

Er der krav til skorstenshøjde – anlæg op til 30 kW?

Ja. Bekendtgørelsens § 11.

 

Gælder kun for aftrækssystemer, der installeres eller ændres væsentligt, efter bekendtgørelsen er trådt i kraft.

Der kan stilles vilkår om forhøjelse eller andre forbedringer af en skorsten ved meddelelsen af påbud efter lovens §§ 41-42.

Er der krav til skorstenshøjde – anlæg over 30 kW?

Nej. 

Der kan stilles vilkår om forhøjelse eller andre forbedringer af en skorsten ved meddelelsen af påbud efter lovens §§ 41-42.

Er der krav til om anmeldelse af installation af centralvarmekedel over 120 kW?

Ja, bekendtgørelsens §§ 12-13.Nej. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ingen anmeldelses- eller godkendelsespligt.

Angives der mulighed for meddelelse af påbud om at nedbringe forureningen fra et fyringsanlæg?

Nej.

Ja, lovens §§ 41-42. Der kan meddeles påbud i tilfælde af væsentlig forurening. Påbuddet kan meddeles med vilkår om at gennemføre konkrete forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Er der tilsynspligt for anlæg og brænderøg?

Ja, Bekendtgørelsens §§ 14-16. Tilsynsopgaverne er delt mellem Miljøstyrelsen og kommunerne.

Kommunerne har tilsynspligt efter lovens § 68.

 Angives der mulighed for, at kommunerne kan udarbejde forskrifter til regulering af brænderøg?

Bekendtgørelsens § 17. Kommunerne kan udarbejde forskrifter for forureningsbegrænsende foranstaltninger.

 Nej.

Udarbejdet af Miljøstyrelsen i forbindelse med vejledning om regulering af luftforurening frabrændefyring 2016

Skemaet er vejledende. Vær opmærksom på, at der også gælder regulering i anden lovgivning, der omfatter fyring, fyringsanlæg og skorstenshøjder – ikke mindst i bygningsreglementet