Ud fra den nuværende viden om sammenhængen mellem røg fra brændefyring og helbredseffekter, kan der under normale omstændigheder ikke påvises akutte helbredseffekter ved at blive udsat for brænderøg fra det enkelte fyringsanlæg. Det enkelte anlæg bidrager imidlertid til den generelle partikelforurening, som over tid øger risikoen for forskellige negative helbredseffekter for personer, der er udsat for røgen.
Risikoen for helbredseffekter kan være et forstærkende argument for at ulemper er væsentlige
Det generelle hensyn til helbredseffekterne fra brænderøg er i hidtidig praksis brugt i tilknytning til hensynet til forureningens konkrete ulemper som et forstærkende argument for, at ulemperne er væsentlige på grund af risikoen for helbredseffekter. Det betyder, at vurderingen af forureningens væsentlighed ikke direkte kan baseres på hensynet til de generelle helbredseffekter forbundet med brændefyring. Det vil være de andre kriterier (fyringsanlægget, skorstenen, fysiske forhold i omgivelserne), der afgør dette. Kun i sjældnere tilfælde, hvis der anvendes stærkt urent brændsel med giftige indholdsstoffer, vil der kunne være risiko for akut helbredsmæssig påvirkning.
Målinger af partikelindholdet i røg
Det er i princippet muligt at foretage en måling af partikelindholdet i røg, men hvis målingen skal være nøjagtig, skal måletiden være lang, målingen skal kalibreres, og den kan være uforholdsmæssigt dyr at få gennemført.
Indikativ måling med håndholdt partikelmåler
Målingen kan eventuelt også gennemføres med en håndholdt partikelmåler. Udover investering i måleudstyr kræver det imidlertid også, at den, der måler, har opnået en del erfaring med at tolke måleresultaterne. Der findes ingen anvisninger på, hvordan målingen skal foretages i praksis, eller på hvilke grænseværdier målingen skal dokumentere. Dette skyldes, at det næppe er retvisende i forhold til partikelindholdet i luften, hvis der foretages en måling af partiklerne i luften ved skorstenens udmunding. En sådan måling siger alene noget om anlæggets forbrændingsevne. Foretages der derimod en måling af partikelniveauet ved ejendomsskel eller måske ved en naboejendom, vil blandt andet vind- og vejrforhold og forurening fra andre kilder spille ind på målingsresultatet. Målingen giver derfor kun en indikation af, om fyringsanlægget på naboejendommen bidrager til øget partikelindhold i luften.
Hvis kommunen eller andre vælger at gennemføre en indikativ måling med håndholdt partikelmåler, er partikelmålingen ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dokumentere, om forureningen fra fyringsanlægget er væsentlig, og kan derfor ikke stå alene. Vurderingen af, om der foreligger væsentlig forurening, skal – uanset om der foretages en indikativ måling af partikler – stadig foretages som en samlet afvejning af alle relevante hensyn.