Overblik over undersøgelser af helbredseffekter af brændeovnsrøg

I det følgende gennemgås kort resultater og konklusioner af befolkningsundersøgelser i den vestlige verden fra de seneste 10 år om udsættelse for brænderøg i udeluft.

I det følgende gennemgås kort resultater af befolkningsundersøgelser i den vestlige verden fra de seneste 10 år vedr. udsættelse for brænderøg i udeluft. Desuden omtales eksperimentelle undersøgelser, hvor raske frivillige voksne udsættes for brænderøg i klimakamre, dvs. rum, der er særligt indrettet dertil.

Interventionsundersøgelser

Der er også medtaget interventionsundersøgelser, hvor der ses på, om evt. symptomer reduceres ved at man i mindre grad udsættes for brænderøg. En interventionsundersøgelse går ud på at måle effekten af en overordnet indsats, fx når gamle brændeovne erstattes af nye gennem en skrotningsordning.

Resultaterne er opstillet kronologisk, og de nyeste er nævnt først.

For undersøgelser i indemiljøet henvises til Indeklima – luften hjemme hos dig selv.

Gennemgang af undersøgelser publiceret inden 2006

En grundig gennemgang fra 2007 af de hidtidige undersøgelser i den vestlige verden (1), hvor få undersøgelser havde information om personlig eksponering for brænderøg, konkluderede, at udsættelse for brænderøg i forbindelse med brændefyring i boligområder sandsynligvis forårsager symptomer fra lungerne, og at undersøgelser tyder på, at små børn er særligt modtagelige. Der var for lidt viden til at vurdere betydningen af den relative toksicitet af partikler fra brænderøg med hensyn til hjerte-kar-sygdom og cancer.

Ny gennemgang fra 2015

Et nyt review fra 2015 (2) konkluderer, at emissionerne fra den nuværende forbrænding af biomasse i den udviklede del af verden påvirker luftvejene negativt og muligvis også hjerte-kar-systemet. Forfatterne anfører, at da viden fra studier i den udviklede del af verden fortsat er begrænset, er der behov for yderligere studier for mere præcist at kunne kvantificere negative helbredseffekter af biomasse-forbrænding.

Nedenfor gennemgås konklusioner fra relevante undersøgelser i de seneste 10 år.

Interventionsundersøgelser, Finland

En finsk undersøgelse fra 2015 (3) har estimeret den potentielle reduktion i forekomsten af astma i Finland, der ville kunne opnås ved justering af udvalgte miljøfaktorer, som i 2011 kunne tilskrives ca. 25 % af den totale forekomst af astma.

Resultaterne indikerer, at op til 10 % af astmabyrden kan reduceres inden for 25 år, hvor især et forbud mod tobak er effektivt med en reduktion på 6 %. Et forbud mod forbrænding af træ i byerne ville føre til en reduktion på mindre end 1 %.

Interventionsundersøgelser, Italien

I en lille undersøgelse fra 2014 (4) i et landområde i Italien evaluerede man effekten af korrekt installation og anvendelse af brændeovne samt betydningen af oplysning for at nedsætte forurening med brænderøg.

I undersøgelsen deltog ni familier, hvor der i vinteren 2007 blev målt indendørs og udendørs koncentrationer af benzen, toluen, ethylbenzen og xylen (BTEX). I forbindelse med de første målinger blev der fundet adskillige fejl hvad angår installation og anvendelse af brændeovnen. Lave toluen/benzen ratioer var i overensstemmelse med brænderøg som den primære kilde til forurening i indeluften og udeluften. Andre kilder til BTEX blev identificeret som indendørs brug af opløsningsmidler og maling samt afbrænding af affald. Resultaterne blev forelagt beboerne og drøftet med dem.

Den følgende vinter blev der igen foretaget målinger af koncentrationerne af BTEX, og det viste sig, at de alle var faldet som tegn på, at information til familierne havde medført ændret fyringsteknik. Forfatterne til rapporten anfører, at det understreger betydningen af information, støttet af forureningsdata, som en effektiv metode til at nedsætte udsættelse for brænderøg.

Interventionsundersøgelser, Australien

En australsk undersøgelse fra 2013 (5) beskriver et interventionsprogram i perioden 2001 til 2004 i Launceton, Tasmanien, med henblik på erstatning af brændeovne med elektricitet som opvarmning. Programmet medførte, at forekomsten af brændeovne faldt fra 66 % af alle husstande til 30 %. Årsmiddelkoncentrationen af PM 10 var før intervention 23,7µg/m3 og 18,4µg/m3 efter intervention. I vintertiden var der et fald fra 43,6µg/m3 til 27µg/m3.

I Launceston var perioden med forbedret luftkvalitet associeret med en ikke signifikant reduktion i dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme, som ikke sås i kontrolbyen Hobart. For mænd alene var reduktionen signifikant, men blev der kun foretaget analyse for vintermånederne, var nedsættelsen af dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdommen kun borderline signifikant (mænd og kvinder kombineret).

Undersøgelser af udsættelse af raske frivillige for brænderøg

Danske undersøgelser af raske frivillige voksnes udsættelse for få timers brænderøg i ret høje koncentrationer har vist beskedne eller ingen effekter på luftveje, karfunktion og i blodet.

En svensk undersøgelse fra 2013 har vist en sammenhæng mellem udsættelse for brænderøg og påvirkning af karfunktion og samtidig nedsættelse af variabilitet i hjerterytmen. Til sammenligning fandt en nyere dansk undersøgelse fra 2014 ingen sammenhæng med nedsættelse af variabilitet i hjerterytmen (6-11).

Babyer med mellemørebetændelse

En canadisk undersøgelse fra 2013 (12) fulgte en børnekohorte på 45.000 gennem de 2 første leveår, hvor 42 % svarende til 19.000, havde mindst et lægebesøg for mellemørebetændelse. Undersøgelsen viste en positiv sammenhæng mellem mellemørebetændelse og udsættelse for trafikforurening. Endvidere fandtes sammenhæng mellem udsættelse for brænderøg og mellemørebetændelse, men forfatterne anfører, at dette fund enten kan betyde, at der er tale om en reel sammenhæng eller det kan dreje sig om fejl som følge af det stærke tidsmæssige sammenfald mellem træfyring og mellemørebetændelse. Både mellemørebetændelse og fyring med brænde forekommer i vintersæsonen.

Voksne uden KOL

En canadisk undersøgelse fra 2013 (13) fulgte gennem 9 år alle beboere i Metropolitan Vancouver i alderen 45-85 år, som ikke havde kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) gennem en 5-årig eksponeringsperiode og en 4-årig opfølgningsperiode. Undersøgelsen viste sammenhæng mellem langtidsudsættelse for forhøjede niveauer af trafikrelaterede fine partikler og en øget risiko for at blive indlagt på hospital for KOL og øget risiko for død. Eksponering for brænderøg var associeret med øget risiko for hospitalsindlæggelse for KOL.

Interventionsundersøgelse, USA

I en amerikansk undersøgelse fra 2011 (14) beskrives et interventionsprogram i Libby, Montana, hvor der i perioden 2006-2007 blev udskiftet mere end 1.100 gamle brændeovne med U.S. EPA certificerede ovne eller andre former for opvarmning. I U.S. EPA certificerede ovne er emissionerne af fine partikler 2-7 gram pr. time sammenlignet med 15-30 gram pr. time for de ældre ovnes vedkommende.

Formålet var at evaluere effekten af interventionsprogrammet på koncentrationerne af fine partikler i ude- og indeluften og at identificere mulige ændringer i hyppigheden af luftvejssymptomer og infektioner hos børn samt skolefravær pga. sygdom. Undersøgelsen startede 2 år før påbegyndt intervention og fortsatte 2 år efter.

Koncentrationen af PM 2,5 i udeluften faldt fra en middelværdi på 27,2 µg/m3 til 19,7µg/m3.  Luftvejssymptomer hos skolebørn blev fastlagt ved gentagne årlige spørgeskemaer besvaret af deres forældre. Der var en 27 % reduceret risiko for rapporteret hvæsende vejrtrækning ved en reduktion på 5 µg/m3 i den gennemsnitlige PM 2,5 koncentration om vinteren.  Lavere PM 2,5 koncentration var også associeret med nedsat risiko for rapporterede luftvejsinfektioner (forkølelse, bronkitis, influenza og halsinfektioner). Forekomsten af symptomer som kløende øjne og øm hals, der sandsynligvis skyldes irritation fra brænderøgen, var også nedsat. En reduktion på 5 µg/m3 i udendørs PM 2,5 koncentration svarede til 8,9 % reduktion i sygdomsrelateret skolefravær.

Forekomsten af hvæsende vejrtrækning blandt børn, der boede i hjem med brændeovn var ikke forskellig fra forekomsten blandt børn, der boede i hjem uden brændeovne. Heller ikke, når man sammenlignede hjem, hvor ældre brændeovne var blevet udskiftet med hjem, hvor dette ikke var tilfældet. Forfatterne anfører som forklaring, at det kan tyde på, at helbredspåvirkningerne snarere bestemmes af brændeovnenes samlede bidrag til den udendørs luftkvalitet end af deres bidrag til luftkvaliteten i det enkelte hjem.

Småbørn med diagnosen astma

En canadisk undersøgelse fra 2010 (15) sammenlignede 3.400 børn, der inden 3-4 års alderen havde fået stillet diagnosen astma, med kontroller med henblik på, om tidlig udsættelse for udendørs luftforurening medførte øget risiko for udvikling af astma.  Sammenlignet med kontrolgruppen blev der fundet en statistisk signifikant øget risiko for en astmadiagnose ved tidlig øget udsættelse for luftforurening, hvor den højeste risiko sås ved trafikrelateret luftforurening. Bolig i et område med brænderøg medførte ikke øget risiko.

Babyer med akut bronkitis

En canadisk undersøgelse fra 2009 (16) så på udsættelse for luftforurening blandt 11.675 børn fra Vancouverområdet, der i alderen 2-12 mdr. havde været indlagt på hospital eller var set i ambulatoriet for akut bronkitis, sammenlignet med kontroller, der ikke havde været haft akut bronkitis, og fandt en sammenhæng med udsættelse for brænderøg i udeluften.

Børn med astma

En canadisk undersøgelse fra 2008 (17) fulgte 19 børn i alderen 6-13 år med astma i fyringssæsonen i et område i Seattle med brænderøg. Undersøgelsen viste sammenhæng mellem den udendørs genererede del af de fine partikler og både luftvejsinflammation og nedsat lungefunktion, mens dette ikke var tilfældet for den ikke-udendørs generede del. Signifikante sammenhænge sås kun blandt de deltagere i undersøgelsen, der ikke var i behandling med kortikosteroider som inhalation.

Referencer

(1) Naeher LP, Brauer M, Lipsett M, Zelikoff JT, Simpson CD, Koenig JQ, Smith KR. Woodsmoke health effects: a review. Inhal Toxicol 2007;19:67-106.

(2) Sigsgaard T et al. Health impacts of anthropogenic biomass burning in the developed world. Eur respir J 2015;46:1577-88.

(3) Rumrich IK, Hänninen O. Environmental asthma reduction potential estimates for selected mitigation actions in Finland using a life table approach. Int J Environ Res Public Health 2015;12: 6506-22. 

(4) Piccardo MT, Cipolla M, Stella A, Ceppi M, Bruzzone M, Izzotti A, Valerio F. Indoor pollution and burning practices in wood stove management. J Air & Waste Assoc 2014; 64(11):1309-16.

(5) Johnston FH, Hanigan IC, Henderson SB, Morgan GG. Evaluation of interventions to reduce air pollution from biomass smoke on mortality in Launceston, Australia: retrospective analysis of daily mortality, 1994-2007. BMJ 2013;346:e8446.

(6) Bønløkke JH, Riddersvold IS, Grønborg TK, Skogstrand K, Hougaard DM, Barregard L, Sigsgaard T. Systemic effects of wood smoke in a short-term experimental exposure study of atopic volunteers. JOEM 2014;56(2):177-83.

(7) Unosson J, Blomberg A, Sandström T, Muala A, Boman C, Nyström R, Westerholm R, Mills NI, Newby, DE, Langrish JP, Bosson JA. Exposure to wood smoke increases arterial stiffness and decreases heart rate variability. Part Fibre Toxicol 2013;10:20.

(8) Forchhammer L, Møller P, Riddersvold AS, Bønløkke J, Massling A, Sigsgaard T, Loft S. Controlled human wood smoke exposure: oxidative stress, inflammation and microvascular function. Part Fibre Toxicol 2012;9:7.

(9) Riddersvold IS, Bønløkke JH, Olin A-C, Grønborg TK, Schlünssen V, Skogstrand K Hougaard D, Massling A, Sigsgaard T. Effects of wood smoke particles from wood-burning stoves on the respiratory health of atopic humans. Part Fibre Toxicol 2012;9:12.

(10) Chio AJ, Soukup JM, Case M, Dailey LA, Richards J, Berntsen J, Devlin RB, Stone S, Rappold A. Exposure to  wood smoke particles produces inflammation in healthy volunteers. Occup Environ Med 2012;69:170-5.

(11) Sehlstedt M, Dove R, Boman C, Pagels J, Swietlicki E, Löndahl J, Westerholm R, Bosson J, Barath S, Behndig AF, Pourazar J, Sandström T, Mudway IS, Blomberg A. Antioxidant airway responses following experimental exposure to wood smoke in man. Part Fibre Toxicol 2010;7:21.

(12 )MacInture EA, Karr CJ, Koehoorn M, Demers PA,  Tamburic L,  Lencar C, Brauer M. Residential air pollution and otitis media during the first two years of life. Epidemiology 2011; 22: 81.

(13) Gan WQ, FitzGerald JM, Carlsten C, Sadatsafavi m. Associations of ambient air pollution with chronic obstructive pulmonary disease hospitalization and mortality. Am  J  Respir Crit Care Med 2013;187(7):721-27.

(14) Noonan CW, Ward TJ, Navidi W, Sheppard L, Bergauff M, Palmer C. Assessing the impact of a wood stove replacement program on air quality and children’s health. Health Effects Institute Research Report 162, 2011.

(15) Clark NA, Demers PA,  Karr CJ, Koehoorn M, Lencar C, Tamburis L, Brauer M. Effect of early life exposure to air pollution on development of childhood asthma. Environ Health Perspect 2010;118:284-90.

(16) Karr CJ, Demers PA, Koehoorn MW, Lencar CC, Tamburic L, Brauer M. Influence of ambient air pollutant sources on clinical encounters for infant bronchiolitis. Am J Respir Crit Care Med 2009;180:995-1001.

(17) Allen RW, Mar T, Koenig J, Sally Liu, L-J, Gould T, Simpson C, Larson T. Changes in lung function and airway inflammation among asthmatic children residing in a woodsmoke-impacted urban area. Inhal Toxcicol 2008;20:423-33.