Fyr korrekt: brændeovne

Du kan fjerne en stor del af partiklerne i røgen fra din brændeovn i optændingsfasen ved at tænde op i toppen. Hvis du tænder op i toppen, kan du mindske partikeludledningen med op til 80% i optændingsfasen.

Brug de fire råd

  1. Tænd op fra toppen
    Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys.
  2. Brug kun tørt træ
    Vådt træ ryger meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ. Brændet kan med fordel være på størrelse med en underarm.
  3. Sørg for rigeligt luft
    Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. 
  4. Røgen skal være næsten usynlig
    Gå udenfor og tjek, at der hverken er for meget røg, eller at det lugter dårligt.

Til højre i siden kan du se en video, der illustrerer, hvordan du tænder op i toppen. 

Se Miljøstyrelsens flyer med anbefalinger til at sikre en god fyringsteknik nedenunder - eller i stor format her.  


Vejledning til god optænding