Sørg for rigeligt med luft

Der skal luft til for at opnå en fuldstændig forbrænding. Hvis der ikke er nok luft, bliver der frigivet partikler og gasser, som forurener miljøet.

Der skal masser af luft til ved fyring i en brændeovn - især når du tænder op. Som tommelfingerregel skal der være rigeligt med luft i ti minutter, før du skruer lidt ned for lufttilførslen, og først når flammerne bliver lysere og blålige. På det tidspunkt har ilden godt fat i brændet. Under hele forbrændingen skal der være tilstrækkelig med luft.

Hvis der ikke er luft nok, bliver forbrændingen ufuldstændig, og røgen vil derfor indeholde store mængder sundhedsskadelige partikler, og du bruger mere brænde end nødvendigt.

Fyring over natten – og dagen

Du bør ikke lægge brænde på og skrue ned for lufttilførslen om aftenen i et forsøg på at have gløder om morgenen. Det kaldes ”at fyre over natten” – men det er lige så uhensigtsmæssigt at gøre dette om dagen (”at fyre over dagen”).

Tidspunktet på døgnet har altså ingen betydning – problemet ligger i, at du skruer ned for ilttilførslen. Herved udsætter du dit nabolag for store mængder sundhedsskadelig røg, og din skorsten får unødigt meget sod med risiko for skorstensbrand.

Hvis du lukker helt ned for luften, er der også en risiko for, at der dannes den giftige luftart kulilte (CO). Den er farveløs og lugtfri og kan i værste fald sive ind i huset om natten og være livsfarlig. Hvis din ovn er lidt utæt, og skorstenen er meget sodet, øges risikoen yderligere.

Nogle kommuner har derfor indført et forbud mod både at fyre over natten og over dagen ved hjælp af lav lufttilførsel.

Primær, sekundær og tertiær lufttilførsel

De fleste brændeovne har både en primær og sekundær lufttilførsel. Spjældet til den primære luft sidder typisk i askeskuffen og tilfører brændkammeret luft nedefra. Spjældet til den sekundære luft sidder længere oppe på ovnen og tilfører luft til røggasserne over brændet. Begge lufttilførsler kan reguleres af brugeren.

Nyere brændeovne er ofte monteret med en ekstra lufttilførsel, kaldet tertiærluft. Det tertiære luftspjæld kan normalt ikke styres direkte af brugeren, men reguleres automatisk af røggas-temperaturen.

Der er de seneste år udviklet brændeovnsmodeller med automatisk styring og tilførsel af luften. Formålet er at sikre en optimal forbrænding under hele forbrændingsprocessen.

Har du styr på luftspjældene?

Brændeovne er forskellige, og det er kun muligt at give nogle generelle retningslinjer for, hvordan du styrer lufttilførslen.

Hvis din brændeovn er så ny, at du stadig har brugervejledningen, så læs den grundigt. Brugervejledningen vil normalt give dig den bedste vejledning i, hvordan du styrer din brændeovn.

Hvis du ikke har en brugervejledning eller automatisk styring af luftindtaget, så følg i stedet nedenstående råd:

  • Ved optænding skal både det primære og sekundære luftspjæld stå helt åbne.
  • Når ilden har godt fat i brændet, det vil som regel sige efter cirka 10 minutter, kan du skrue lidt ned for primærluften. Det sekundære luftspjæld skal forblive åbent.
  • Når der kun er gløder tilbage, kan du næsten lukke helt for den primære luft. Skru også gerne ned for den sekundære lufttilførsel.
  • Når du lægger mere brænde på, skal du skrue op for luften, mens flammerne igen er mørkegule og først skrue ned for luften, når de bliver lyse og blålige igen.

Klatfyring bør undgås

Der findes eksempler på brug af brændeovn, hvor der kun lægges relativt lidt brænde i brændkammeret ad gangen. Det kaldes for klatfyring og betyder, at ilden oftere går ud eller næsten ud. Brugeren tænder op igen, og på den måde vil der i løbet af dagen være risiko for, at der opstår gener, som svarer til dem, der forekommer ved en optændingsfase. Det vil sige, at klatfyring kan resultere i flere røg- og lugtgener hos naboerne.

Klatfyring bør undgås, så man som brændeovnsejer ikke bliver nødt til at tænde op flere gange i løbet af dagen. Man skal passe ilden og holde gang i forbrændingen ved jævnligt at lægge brænde på.