Valg af brænde til brændeovnen

Brug altid tørt og rent brænde i din brændeovn. Det er både godt for miljøet og for din varmeøkonomi.

Brændet skal være tørt og rent. Det er både godt for miljøet og for din varmeøkonomi. Brænde har brug for tid og korrekt opbevaring for at tørre, ellers får du ikke udnyttet energien i brændet godt nok, hvis det ikke er tørt – altså bliver det dyrere i længden.

Tjek med fugtighedsmåler

Fugtprocenten bør være under 18 procent i det brænde, du fyrer med. Hvis fugtprocenten er højere, bliver det vanskeligt at få forbrændingstemperaturen højt nok op, og brænde, der ikke er tørt, udvikler mere røg – og dermed mere forurening.

Vær opmærksom på, at forhandlere af brændsel som regel ikke giver nogen garanti for fugtindholdet, så du kan ikke regne med, at det er tørt nok. Tjek altid fugtindholdet med en træ-fugtighedsmåler, hvis du er i tvivl.

Brænde skal være rent og tørt, og brænde har brug for tid og korrekt opbevaring for at tørre. Efter at det er blevet savet og kløvet, skal brændet have ligget tørt i et til to år, før det bruges til opvarmning. Fugtprocenten bør være under 18 procent i det brænde, du fyrer med. Hvis fugtprocenten er højere, bliver det vanskeligt at få forbrændingstemperaturen højt nok op, og brænde, der ikke er tørt, udvikler mere røg – og dermed mere forurening.

Desuden får du ikke udnyttet energien i brændet godt nok, hvis det ikke er tørt – altså bliver det dyrere i længden.

Nyfældet træ skal tørre længe

Nyfældet træ er længe om at tørre og opnå et tilstrækkeligt lavt fugtindhold, og bør som udgangspunkt opbevares et tørt sted i 1-2 år, før det bruges til opvarmning. Det er en god idé at opbevare brænde under tag eller dække af en presenning. Desuden bør der være god udluftning, og brændet bør ikke være i kontakt med jorden, da brændet kan optage fugt fra jorden, som vil forlænge tørretiden. Brændet kan f.eks. stables på en palle.

Sådan opbevarer du brænde

Hvis brændet ikke er ovntørret, skal det lagres, indtil det er tørt. Du skal opbevare brændet, så det ikke optager fugt. Udenfor er løsningen et overdækket brændeskur med god ventilation rundt om hele brændestablen – både på siderne og i top og bund – så fugten føres væk. Selv med et godt brændeskur er det en god ide at lade brændet eftertørre i brændekurven i stuen i et par dage, inden man kommer det i brændeovnen. Er du i tvivl, kan en fugtmåler til et par hundrede kroner fortælle dig, om dit brænde er tilpas tørt. Fugtigheden skal være under 18 %.

Brændets størrelse

Fyr lidt ad gangen, og ikke med for store stykker træ. Når du holder på et stykke brænde, skal du mærke efter, om størrelsen omtrent svarer til en vinflaske eller underarm.

Mængden af brænde under fyring

Tilfør kun den mængde brænde til brandkammeret, som fremgår i vejledningen til fyringsanlægget. Nogle fyringsanlæg har et brandkammer, der kan rumme mere brænde, end den anbefalede mængde brænde til fyring, derfor kan man nemt komme til at overfyre sit fyringsanlæg. 

Lovlige brændsler

Hvis dit fyringsanlæg er installeret før 1. januar 2015, må du fyre med træ og anden biomasse, så længe der ikke er tale om affald. Visse typer træaffald og andet fast biomasseaffald må gerne anvendes som brændsel, hvis det er omfattet af bilag 1 i biomassebekendtgørelsen.

For fyringsanlæg installeret efter den 1. januar 2015 må der kun fyres med de typer af fast brændsel, som fyringsanlægget ifølge prøvningsattesten er prøvet med og godkendt til.

Følgende er lovlige brændsler til brændeovne mv. og kedler, som et fyringsanlæg kan være prøvet med:

  • Naturligt træ i store stykker med eller uden bark, i særdeleshed i form af brænde, træflis samt grene og kogler.
  • Findelt naturligt træ, i særdeleshed i form af savsmuld, spåner eller slibestøv.
  • Briketter af naturligt træ i form af træbriketter i henhold til DS/EN 14961-3, eller i form af træpiller i henhold til de brændselstekniske krav i DS/EN 14961-2, samt andre træpiller af naturligt træ med samme kvalitet, og
  • Halm og lignende plantestoffer, korn, der ikke er beregnet som fødevare, såsom hele kornplanter, affaldskorn, avner og halmrester samt piller af det førnævnte brændsel.

Se liste over ulovlige brændsler

De fire fyringsråd:

  • Tænd op fra toppen
  • Brug tørt og rent træ
  • Sørg for rigelig med luft
  • Gå ud og tjek røgen

Hvad sker der, hvis jeg bruger vådt træ?

Hvis du lægger vådt eller fugtigt brænde i brændeovnen, får du en dårligere forbrænding, der frigiver flere partikler. Der vil være mere røg og dermed høj forurening, og din ovn og skorsten bliver hurtigere sodet til.