2.2 Væsentlig forurening

Det fremgår ikke direkte af miljøbeskyttelsesloven, hvad der skal forstås med ”forurening” og ”ulempe”, men lovens regulering finder dog anvendelse i begge tilfælde. I miljøbeskyttelseslovens § 42 anvendes eksempelvis både forurening (stk. 1) og ulempe (stk. 4).

Begreberne forurening og ulempe udspringer begge af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb i lovens § 2, stk. 1.

Skelnen mellem forurening og ulempe

Selvom det kan være svært at skelne skarpt imellem forurening og ulempe, kan begreberne overordnet afgrænses således, når det drejer sig om brænderøg:

• Med begrebet forurening i forhold til brænderøg menes miljøforringelser på grund af emission (egentlig forurening)
• Med begrebet ulempe menes de gener, som en miljøforringelse fremkalder og ikke miljøforringelser i sig selv

Ulempebegrebet minder dermed en del om naboretlige synspunkter, der generelt bygger på nogle grundregler, der er skabt i retspraksis, og som sætter grænser for, hvor meget man som nabo skal tåle af gener fra sin nabo. Naboretten gælder også for brænderøg ved siden af miljøbeskyttelseslovens regulering imellem private parter.  

Forureningsbegrebet omfatter både sundhedsskadelige emissioner og ulemper

Tidligere skelnede miljøbeskyttelsesloven imellem miljøfarlig virksomhed på den ene side og forhold af mere naboretlig karakter på den anden. I dag er denne sondring opgivet i al væsentlighed. Nu omfatter forureningsbegrebet derfor både miljø- og sundhedsskadelige emissioner og forhold, der kan medføre væsentlige ulemper for omgivelserne.

Det betyder eksempelvis, at både en høj koncentration af partikler eller øvrige luftforureningskomponenter i røgen og gener for naboer mv. i form af røgnedslag, lugt eller lignende kan have karakter af forurening i miljøbeskyttelseslovens forstand. Dette gælder i forhold til røg fra fyringsanlæg omfattet af brændeovnsbekendtgørelsen. 

Klagesager vedrørende brænderøg vil ofte blive iværksat, fordi naboer eller andre personer nær et fyringsanlæg oplever gener fra anlægget i form af røg eller lugt. I nogle vil det imidlertid ikke være muligt at skelne nøjagtigt imellem gener fra et fyringsanlæg og virkningerne af en forurening. Her tænkes eksempelvis på tilfælde, hvor klageren både oplever røg- og lugtgener, men samtidig ligeledes klager over helbredsmæssige påvirkninger af røgen.I denne vejledning anvendes udtrykket ”forurening” generelt. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb og omfatter derfor både egentlig forurening og ulemper fra brændefyringsanlæg. 

Der gælder ikke fastsatte grænser for hvad man skal tåle

Uanset om en klage angår gener over brænderøg eller skadevirkningerne fra en luftforurening, gælder det, at der ikke gælder fastsatte grænseværdier for, hvornår ”tålegrænsen” eller det acceptable forureningsniveau er oversteget. Dette beror i begge tilfælde på et skøn. For anlæg over 120 kW gælder desuden, at forureningsniveauet for anlæggets driftvære reguleret af luftvejledningen.  

Hvornår er en forurening væsentlig?

Ikke enhver emission fra fyringsanlæg giver kommunerne mulighed for at meddele påbud eller forbud. Det er et krav for at kunne meddele påbud eller forbud, at forureningen er ”væsentlig”.

I miljøbeskyttelsesloven er der ingen selvstændig definition af, hvad der kræves, for at en forurening er væsentlig. Afgørelsen om, hvorvidt en forurening er væsentlig, beror derfor på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Vurderingen af om forureningen er væsentlig må ske på baggrund af et fagligt skøn

Vurderingen af, om forureningen fra et fyringsanlæg er væsentlig, må ske på baggrund af et fagligt skøn i tilfælde, hvor der ikke gælder bindende eller vejledende regler for anlæggets forurening. Ved skønsudøvelsen skal det generelt vurderes, om et vist samfundsmæssigt acceptabelt forureningsniveau er overskredet.

I vurderingen skal der lægges særlig vægt på hensynene til de fysiske forhold ved fyringsanlægget og aftrækssystemet, anlæggets placering, anlæggets mulige påvirkning af menneskers helbred og forureningens konkrete gener for naboer og andre i lokalområdet.

Helhedsvurdering

Der er tale om en helhedsvurdering, hvor alle relevante hensyn bør indgå ved afvejningen. Vurderingen er generel, hvorfor det er udgangspunktet, at hensyn til enkeltpersoners særlige modtagelighed eller følsomhed over for røg ikke umiddelbart indgår ved afvejningen af hensyn. Tilsvarende kan der heller ikke gribes ind overfor virksomheder, der overholder vejledende grænseværdier, selvom en nabo til virksomheden har en særlig følsomhed overfor fx støj, infralyd, kemikalier eller anden form for forurening.

Dette udelukker ikke, at en speciel følsomhed hos en person kan indgå i den tidlige konstruktive dialog mellem kommunen og brændeovnsejeren om problemets omfang og mulighederne for at reducere problemet. Men særlig følsomhed kan ikke indgå i afvejningen af hensyn ved vurdering af om forureningen er væsentlig.

Læs mere under kriterier til vurdering af væsentlig forurening fra brændefyring.