Er du sælger af hus med brændeovn?

Hvad skal jeg som sælger være opmærksom på?

Forpligtelsen til at skifte eller skrotte ligger hos køber. Du kan som sælger stadig spille en stor rolle, hvis du finder de rigtige dokumenter til køber.

Det vil gøre deres oplevelse med at overtage huset nemmere og mere overskuelig.

Har du en brændeovn, har du måske også en prøvningsattest. Du har nemlig pligt til at opbevare den i 10 år efter købet. Læs, hvordan du muligvis kan fremskaffe en tabt prøvningsattest og få mere information om attester på brændefyringsportalen.dk.

Du kan hjælpe køber ved at finde ét eller flere af følgende dokumenter:

  • En kvittering på brændeovnen eller
  • Miljøstyrelsens erklæring om vurdering af produktionsåret fra en fagperson eller
  • En prøvningsattest, der fulgte med brændeovnen, eller
  • En overensstemmelsesvurdering fra producenten eller
  • Dokumentation for svanemærkning af brændeovnen. Hvis den er svanemærket, er den tidligst fra 2004.

Se eksempel på en prøvningsattest og skabelonen til Miljøstyrelsens erklæring. Se listen over svanemærkede brændeovne og den historiske liste over tidligere svanemærkede brændeovne