Tænd op fra toppen

Brændeovnsejere, der tænder op fra toppen, nedbringer antallet af partikler i luften betydeligt i forhold til optænding fra bunden. Det er ikke svært at gøre det rigtigt.

Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du rigeligt med pindebrænde i lag med luft imellem. Så tænder du op i den øverste del, for eksempel ved hjælp af en optændingsblok. Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned som et stearinlys.

Om optænding fra toppen

Når flammen brænder øverst, bliver gasserne brændt af, inden de forlader skorstenen. Det er dette, som gør den store forskel sammenlignet med optænding nedefra.

Gasserne bliver frigivet fra brændet, når det varmes op, og da de er varmere end omgivelserne, stiger de opad og bliver forbrændt af flammerne øverst i brændestakken. I takt med, at ilden breder sig nedad, varmes mere træ op, der frigiver mere gas, som brændes af, og får ilden til at brede sig yderligere. På den måde er der en balance imellem, hvor meget gas der frigives, og at der er varmt nok til, at de bliver brændt af i brændkammeret.

Reduktion af partikeludslippet på mellem 50-80%

Dermed kan du i optændingsfasen opnå en partikelreduktion på mellem 50-80 % i forhold til den traditionelle optænding fra bunden. Ud over en kraftig reduktion af partikeludslippet, betyder optænding fra toppen også, at du får mere energi ud af brændet.

Hvis du tænder op i bunden

Hvis du i stedet vælger optænding fra bunden, bliver flammerne kølet ned af de store brændestykker. Gasserne stiger derfor uforbrændte op igennem skorstenen og forurener. Forureningen vil fortsætte, indtil temperaturen i brændkammeret når op på ca. 680 °C, hvor gasserne afbrændes.

Tænd i toppen især velegnet til nye brændeovne

Optænding fra toppen er især velegnet til nyere brændeovne, der kan trække luft ind i toppen af brændkammeret. Ældre brændeovne, der er over 10 år gamle, har typisk kun lufttilførsel i bunden, og derfor kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få ilden til at fænge med optænding fra toppen.