2.2.1 Kommunen kan meddele påbud og forbud imod luftforurening
Kommunen kan ifølge miljøbeskyttelseslovens almindelige regler meddele påbud om nedbringelse af luftforureningen fra et fyringsanlæg. I påbuddet kan kommunen forlange, at der gennemføres bestemte foranstaltninger, som skal medvirke til at reducere forureningen.
Hvis der ikke er mulighed for at nedbringe forureningen ved at gennemføre særlige foranstaltninger – for eksempel en forhøjelse eller anden forbedring af skorstenen – kan kommunen i yderste konsekvens nedlægge forbud imod den fremtidige anvendelse af fyringsanlægget.
Læs om håndhævelse af påbud efter miljøbeskyttelsesloven.