Ved optænding i en typisk brændefyret centralvarmekedel (i daglig tale brændefyr, fastbrændselskedel, fastbrændselsfyr osv.) opnås relativt hurtigt god varme i brændkammeret, så de gasser, der findes i brændslet, antændes og afbrændes.
Imidlertid kan der opstå problemer i kedler uden akkumuleringstank, når den ønskede driftstemperatur i varmebeholderen er opnået, især hvis radiatorerne i huset er slukkede, og ingen i husstanden bruger varmt vand.
Centralvarmekedlen vil - afhængigt af typen - da ikke kunne komme af med den producerede varme og reagerer ved at lukke for luften til brændkammeret. Denne mekanisme sikrer på den ene side, at vandet i vandbeholderen ikke bliver overophedet. På den anden side giver det ufuldstændig forbrænding, for der fortsat er brændsel i kammeret, men ingen eller kun lidt ilt.
Hvis luftspjældene lukkes falder temperaturen, hvilket giver øgede emissioner
Brændefyrede centralvarmekedler anvendes ofte på den måde, at brændkammeret ved indfyring fyldes helt med træ. Derved passer fyret sig selv. Den relativt store mængde træ er nødvendig for at opnå et tilstrækkeligt stort bål til at opvarme brændkammeret, men bliver problematisk senere, hvis den ønskede temperatur i vandbeholderen opnås, inden bålet er brændt ud. Kedlen er ude af stand til at regulere brændselsmængden og kan derfor kun skrue ned for temperaturen ved at kvæle ilden (dvs. lukke luftspjældene).
Temperaturen i brændkammeret falder, og resultatet er emission af forskellige tjærestoffer og partikler mm. Dette er en pendant til at ”fyre over” i en almindelig brændeovn og giver tilsvarende forureningsmæssige problemer.
Akkumuleringstank kan være en løsning
Problemet kan muligvis afhjælpes ved at installere en akkumuleringstank. Dermed får man en ekstra vandmængde, som udgør en stor varmebuffer, der kan aftage en stor mængde varme fra kedlen. Den akkumulerede energi (varme) kan lagres i akkumuleringstanken længe og kan benyttes af brugeren ved behov, selvom ilden er gået ud i kedlen.