Ofte stillede spørgsmål om brændefyring

Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse i Danmark. Det viser den hidtil mest præcise kortlægning af de danske fyringsanlæg. Opgørelsen er udarbejdet med hjælp fra landets skorstensfejermestre i Danmark, som har oplyst antal og hvilke fyringsanlæg, der er registreret i deres distrikter. Danmarks Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) har konsolideret og systematiseret Skorstensfejerlaugets data for Miljøstyrelsen og har udgivet et notat, der sammenfatter data. Du kan se notatet her (DCE hjemmeside).

En gammel brændeovn udleder i gennemsnit tre-fem gange så mange partikler som en brændeovn, der opfylder 2015-lovkravet til nye brændeovne. De ældste ovne fra før 1990 forurener i gennemsnit mest. Forureningen fra både nye og gamle ovne afhænger dog også af, hvordan man tænder op og fyrer i dem.

Emissionsfaktorer for de forskellige kategorier af brændeovne: Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1324, 2010.

Det har længe været kendt, at partikler i luftforureningen er skadelige. Brænderøg indeholder partikler og må således forventes at give negative helbredseffekter, men det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige præcist, hvor stor en helbredsrisiko brænderøg udgør.

Der er fundet sammenhæng mellem høje koncentrationer af partikler og øget forekomst af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, primært blandt ældre og personer, der i forvejen lider af luftvejs- og/eller hjertekarsygdomme.

Det er vurderet, at der er ca. 550 for tidlige dødsfald om året i Danmark som følge af partikler fra brænderøg (DCE - Nationalt center for miljø og energi, 2016). 

Træ er en vedvarende, omend begrænset, energikilde.

Om træfyring er CO₂-neutralt kan diskuteres. Der er et CO₂ potentiale ved brændefyring, men i forhold til fuld neutralitet vil der være et CO₂ tab, afhængig af hvordan træet er forarbejdet, tørret, transporteret m.m.

Det kan være svært at fyre rigtigt op med træbriketter. Nogle udenlandske rapporter peger på, at det giver mere partikelforurening end fyring med almindeligt træ ( Partikelemissionen aus Kleinfeuerungen für Holz und Ansätze für Minderungsmassnahmen, Berichte aus dem TFZ 22, 2010 ).

Det skyldes, at træbriketter er presset hårdt sammen til en lukket struktur, mens træ har porer, hvor gasserne og vanddamp kan bevæge sig ud af træet. En dansk undersøgelse fra 2013 udført for Miljøstyrelsen viste, at træbriketter havde ok forbrændingsegenskaber, men at man skal undgå barkbriketter, da de giver forhøjede udslip.

Afbrænding af bark giver mere luftforurening end afbrænding af træ, viser en undersøgelse fra 2013 udført for Miljøstyrelsen.

Det er sandsynligt, at bark-briketterne forurener mere end træbriketter, fordi bark gløder i stedet for at brænde med en klar flamme. Flammerne er vigtige for at få brændt luftforureningen af, inden den kommer op af skorstenen. Det er også derfor, at man ikke må fyre natten over ved lav varme, hvor brændet blot gløder.

Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler man pindebrændet i flere lag med luft imellem, og øverst et par tænd-op blokke eller 4-5 sammenkrøllede avispapir, og så tænder man foroven. Flammerne skal brænde oppefra og ned ligesom et stearinlys.

Få flere gode råd her

Først og fremmest bruger man rent og tørt træ. Med tørt træ menes både, at træets naturlige indhold af vand er væk, samt at træet ikke er regnvådt. Nyfældet træ indeholder store mængder vand, og brændet skal tørre hen over en sommer, før det kan anvendes til fyring.

Man fyrer med lidt træ ad gangen og sørger for, at der er masser af luft til flammerne. Der må først skrues ned for luften, når flammerne bliver lysere.

Få flere gode råd her

Når man tænder i toppen, brænder træet oppefra og ned på samme måde som et stearinlys. Det betyder, at det brænder langsommere og bliver langsommere varmt, og den langsomme forbrænding betyder, at flammerne kan nå at brænde gasserne og partiklerne, inden de kommer op gennem skorstenen.

Når man tænder op i bunden af brændet, bliver flammerne kølet ned af det oven liggende træ, og de kan derfor ikke brænde gasserne og partiklerne, der stiger op med den varme luft i røgen.

Asken skal smides ud med husholdningsaffaldet. Det kan være forurenet med tungmetaller og andre giftige stoffer, hvis man skaffer sig af med asken ved at sprede den i haven eller bruger den om vinteren på glatte fortove.

Hvis du er i tvivl, så spørg din kommune.

Du må fyre med træ og anden biomasse, så længe der ikke er tale om affald. Visse typer træaffald og andet fast biomasseaffald må gerne anvendes som brændsel, hvis det er omfattet af bilag 1 i biomassebekendtgørelsen. For fyringsanlæg installeret efter den 1. januar 2015 må der kun fyres med de typer af fast brændsel, som fyringsanlægget ifølge prøvningsattesten er prøvet med og godkendt til.

Hvis du er en virksomhed, må du i visse tilfælde gerne brænde dit eget biomasseaffald. Dette er beskrevet i bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald.

Fra 1. januar 2019 må petroleumskoks (petrokoks) ikke anvendes i fyringsanlæg, der anvendes til privat opvarmning af husholdninger.

Hvis du er i tvivl, så spørg din kommune.

Det er ulovligt at fyre med affald, herunder affaldstræ, i brændeovne. Affald skal afbrændes i dertil godkendte anlæg. Du må derfor ikke brænde f.eks. bemalet træ, husholdningsaffald og træpaller af i din brændeovn. 

Du kan læse mere om, hvad du ikke må brænde af i din brændeovn her. 

Først og fremmest er det en god idé at snakke med naboen om det. Måske er han slet ikke klar over, at hans skorsten ryger for meget. Du kan f.eks. give ham de gode råd fra denne side.

Hvis det ikke hjælper, kan du kontakte kommunen, der er myndighed for klager over røggener.

Læs mere om problemer med brænderøg

Det kommer an på, hvordan træet er blevet tørret, og hvordan det er blevet transporteret og opbevaret. Hvis det ovntørrede træ står udenfor i regnen, så optager det den samme mængde vand, som der var før det blev tørret. Og så er tørringen spildt.

Hvis træet ovntørres i kulfyrede ovne, giver det både luftforurening og CO₂-udledning. Der findes ikke dokumentation for, hvor meget træ solgt i Danmark, der tørres på denne måde.

Brænde fra nyfældet træ indeholder groft sagt lige så mange kg. vand som træ.

Hvor lang tid det tager at tørre brændet afhænger af hvilken træsort, der er tale om. Der er ikke nogen bestemt årstid, som man bør hugge brænde på, men det er altid en fordel at få brændet under halvtag så hurtigt som muligt.

Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

Læs mere om tørring af brænde

Der findes partikelfiltre til brændeovne, der fjerner en betragtelig andel af partiklerne i røgen. I Tyskland anvendes partikelfilteret primært til brændekedler, men der er også et marked for partikelfiltre til brændeovne. De tyske partikelfiltre har en filtreringsevne på 50-90 %. Du kan læse mere om filtre til brændeovne under Teknisk info. 

Bygningsreglementet stiller krav om, at skorstenen skal give tilfredsstillende trækforhold; et såkaldt funktionskrav. Læs mere om skorstenens funktionskrav.

I brændeovnsbekendtgørelsen er der minimumskrav til skorstenshøjde for nye og væsentligt ændrede skorstene (aftrækssystemer).

Kommunen skal ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 42 gribe ind, hvis den vurderer, at der er tale om væsentlig forurening.

Læs mere om problemer med brænderøg