Overblik over undersøgelser om brændeovnsrøg i indemiljøet

I det følgende gennemgås kort resultater af undersøgelser af helbredseffekter af brænderøg i indemiljøet, samt resultater af interventionsundersøgelser. Resultaterne er opstillet kronologisk, og de nyeste er nævnt først.

Indendørs eksponering for partikler fra trafik- og brænderøg og karfunktion

Formålet med en canadisk undersøgelse fra 2015 (1) var at bestemme og sammenligne effekter af trafik- og brænderøgsrelaterede PM2,5 (fine partikler) på karfunktion og på systemisk inflammation blandt raske voksne i Vancouver, idet der blev anvendt HEPA filtrering for at opnå gradienter i den indendørs eksponering for fine partikler.

I undersøgelsen indgik dels deltagere, der boede i et område med relativt høj trafikrelateret luftforurening og lav forurening fra brændeovne, og dels deltagere, der boede i et område med relativt høj luftforurening fra brændeovne og lav trafikrelateret luftforurening. Hvert hjem blev monitoreret gennem 2 på hinanden følgende perioder af 7 dages varighed med et HEPA filterudstyr i dagligstuen og i soveværelset. I den ene 7 dages periode var HEPA filtret på plads. I den anden 7 dags periode var der ikke HEPA filter, dvs. placebo filtrering.

HEPA filtreringen medførte en 40 % reduktion i koncentrationen af fine partikler i indemiljøet.

Der var ingen sammenhæng mellem eksponering for PM2,5 og påvirket karfunktion. Der blev fundet en positiv sammenhæng mellem PM2,5 i indemiljøet og C-reaktivt protein (CRP) i området med relativt høj trafikrelateret forurening, men ikke blandt deltagerne fra områder med relativt høj luftforurening fra brændeovne. CRP er en markør for systemisk inflammation og studier har vist, at CRP forudsiger fremtidig hjertekarsygdom. Forfatterne konkludererede, at fundet er konsistent med hypotesen, at trafikrelaterede partikler, selv ved lave koncentrationer, spiller en vigtig rolle for effekter på hjerte-kar-systemet.

Børn og unge under 18 år og luftvejssygdomme

I en amerikansk undersøgelse fra 2014 (2) indgik spørgeskemabesvarelser fra 7 landsamfund i 2 regioner i Alaska med henblik på at identificere kilder til fine partikler, individuelle bekymringer for luftkvaliteten og forekomsten af luftvejssygdomme hos børn under 18 år i løbet af de foregående 12 mdr.

33 % af børn under 5 år i region 1 havde haft lungebetændelse eller bronkitis. Disse børn havde en 2 gange større sandsynlighed for at bo i et hjem, der blev opvarmet ved træfyring i forhold til hjem, der blev opvarmet ved oliefyring, men forfatterne anfører, at fundene var upræcise. Sandsynligheden var ligeledes øget for øvre luftvejsinfektioners vedkommende, men ikke signifikant.

De hyppigst forekommende bekymringer var skimmelsvamp i indemiljøet og udendørskilder til røg. Ved en efterfølgende analyse viste det sig, at der var sammenhæng mellem bekymring for skimmelsvamp i indemiljøet og øget forekomst af luftvejsinfektioner hos børnene.

Indeklimamålinger i skotske og irske hjem

Formålet med forskningsprojektet 2012-13 Indoor Air Pollution and Health (3-5) var at bestemme niveauer af forurening fra forbrændingskilder i irske og skotske hjem og estimere den potentielle helbredspåvirkning. Indendørs forbrændingskilder blev defineret som brug af fast brændsel (kul, træ og tørv) til opvarmning, gas til madlavning eller forekomst af rygning. I de fleste hjem, der anvendte kul til opvarmning, var opvarmningsformen åben ild med skorsten, mens opvarmningsformen i hjem, der anvendte træ, overvejende var lukkede ovne med en dør til påfyldning af træ. Hjem, der anvendte tørv, var en blanding af de to former.

Den gennemsnitlige PM2,5 koncentration for alle hjem målt over 24 timer var 37 µg/m3. For hjem med henholdsvis kulfyring (9 µg/m3), træfyring (8µg/m3), og gas (9µg/m3). I hjem, der anvendte tørv til opvarmning, var niveauet 16µg/m3 og i hjem med rygning var det 143µg/m3.  

Den gennemsnitlige 24 timers koncentration af PM2,5 var således 15-20 gange højere i rygerhjem end målt i hjem, hvor forbrændingskilderne var fast brændsel eller gas. En gennemsnitsværdi på 143 µg/m3 i rygerhjem nærmer sig 6 gange WHOs 24 timers guideline på 25 µg/m3.

Koncentrationerne af PM2,5 i hjem, hvor der blev fyret med kul og træ var så lave, at der ikke blev udført estimater.  For fyring med tørv i Irland var der en beskeden effekt på alvorlige helbredseffekter, inklusive mortalitet, og større effekt på milde og forbigående luftvejssymptomer. Forfatterne konkluderer, at det er evident, at på befolkningsniveau er tobaksrygning, herunder passiv rygning, det vigtigste spørgsmål at beskæftige sig med i forbindelse med effekter af forbrændingskilder i hjemmet, uden at der her skal kommes nærmere ind på estimater af helbredspåvirkninger.

Virkning af filtre og optimal optænding

Et amerikansk interventionsstudie 2012 (6) i Montana, Idaho og Alaska fokuserede på børn mellem 7 og 17 år med astma, der boede i ikke-ryger hjem, der anvendte ældre brændeovne som den primære opvarmningsform.  2 former for intervention, henholdsvis oplæring i optimal fyringsteknik i forbindelse med udskiftning af ældre brændeovn og brug af luftfiltre, blev sammenlignet med installation af et ikke fungerende luftfilter. De første hjem blev indrulleret i undersøgelsen i vinteren 2008-2009, og den sidste gruppe afsluttede præ-interventionsfasen i vinteren 2011-2012.

Den indendørs daglige middelkoncentration (7) af PM2,5 i 2 måleperioder af 48 timers varighed i vinterperioden inden interventionen blev iværksat var henholdsvis 28,8 µg/m3 og 29,1 µg/m3. PM2,5 var højest mellem kl. 18 or kl. 22 og lavest mellem kl. 2 og kl. 6.

Effekten af interventionerne på luftkvaliteten i indemiljøet i de i alt 98 hjem, der indgik i undersøgelsen, beskrives i en artikel fra 2015(8). Der foreligger endnu ikke publicerede resultater vedr. helbredseffekter af interventionerne.

Der blev ikke observeret signifikante reduktioner i PM2,5 i de 40 hjem, hvor der var opstillet et ikke fungerende filter (placebofilter). I de 42 hjem, hvor der var opstillet aktive filtre, fandt man en reduktion på 69 % i PM2,5. I de 16 hjem, der fik installeret en moderne brændeovn og fik vejledning i optimal fyringsteknik fandt man ingen signifikant ændring i PM2,5 eller i partikeltal (PNC). Dog faldt koncentrationen af CO. Forfatterne anfører, at dette fund var uventet og sammenligner med interventionsstudiet i Libby, Montana. Det konkluderes, at de varierende resultater ikke kan forklares, og der peges på, at der måske er behov for evaluering af kommunikationsstrategier i forbindelse med oplæring i korrekt fyringsteknik for at forbedre effektiviteten af interventionen. Det anføres endvidere, at der ikke indgik oplysninger om kvaliteten, herunder fugtigheden, af det træ, der blev anvendt af deltagerne i undersøgelsen.

Udskiftning af gamle brændeovne og indeluft

I interventionsundersøgelsen fra Libby, Montana i 2011 (se under helbredseffekter af brænderøg), hvor 1.100 gamle brændeovne blev udskiftet, faldt koncentrationen af PM2,5 i indeluften i 24 undersøgte hjem fra gennemsnitlig 45 µg/m3 til gennemsnitlig 21,3 µg/m3, men det anføres, at der var varierende effekt i de enkelte hjem, således var der flere hjem, hvor koncentrationen steg, muligvis pga. ukorrekt fyring eller tilstedeværelse af andre forureningskilder. Forfatterne anfører, at det store fald sandsynligvis er et resultat af udskiftningen af de ældre ovne. Enten er der mindre brænderøg, der undslipper fra de nye ovne eller det skyldes, at den mere effektive forbrænding medfører lavere emissioner via skorstenen og en nedsat mængde brænderøg, der kan trænge ind i huset udefra. Resultaterne af de indendørs målinger blev ikke direkte linket til de rapporterede helbredseffekter.

Partikler i indemiljøet og luftvejssymptomer

En dansk undersøgelse fra 2010 (9) undersøgte forekomsten af og risiko for kroniske sygdomme som astma, allergier, hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Information om astma og nedre luftvejssymptomer fremgik af et spørgeskema og som led i helbredsundersøgelsen blev der udført lungefunktions-undersøgelse. Udsættelse for partikler i indemiljøet blev bestemt ud fra spørgeskemaoplysninger om udsættelse for passiv rygning, røg fra brændeovn, brug af stearinlys og brug af elektrisk eller gaskomfur.

Udsættelse for brænderøg, tændte stearinlys og brug af gaskomfur var ikke signifikant forbundet med en øget forekomst af nedre luftvejssymptomer eller nedsat lungefunktion. Derimod havde deltagere, der var udsat for passiv rygning mere end 5 timer om dagen, en signifikant øget risiko for hvæsende vejrtrækning, kronisk hoste og nedsat lungefunktion sammenlignet med deltagere, der ikke var udsat herfor.

En undersøgelse fra 2010 (10) havde som formål at bestemme sammenhængen mellem selvrapporteret astma og historiske oplysninger om anvendelse af træ og/eller kul til opvarmning og madlavning blandt deltagere, der var 40 år og ældre og boede i det sydøstlige Kentucky. Blandt deltagere med aktuel astma var sandsynligheden for at rapportere en historie med madlavning med anvendelse af træ- og kulfyring mere end dobbelt så stor sammenlignet med deltagere med tidligere eller aldrig astma. Aktuel astma var ikke associeret med en historie med opvarmning med anvendelse af træ og kul.

Træ- og kulfyrede ovne og komfurer og astma

En gennemgang fra 2008 (11) af den foreliggende litteratur om forekomst af astma ved brug af træ- og kulfyrede ovne til opvarmning og gaskomfurer til madlavning viste, at alle studier, der havde set på kulfyring, tydede på en øget forekomst af astma, mens kun 1 ud af 4 studier tydede på en sammenhæng med øgede astmasymptomer hos voksne og brænderøg.  Et finsk survey blandt 10.000 studerende fandt ingen sammenhæng mellem forekomst af astma og udsættelse for brændeovne som opvarmning i de første 6 leveår.

Brug af træfyrede ovne til madlavning og opvarmning og KOL senere i livet

I en spansk case-control undersøgelse fra 2006 (12) oplyser forfatterne, at træfyrede ovne har været anvendt i årtier til både madlavning og opvarmning i Spanien, især i landområder. I perioder med økonomisk krise, som efter den spanske borgerkrig, steg anvendelsen af træ og andre biomasseprodukter.  Kun 1 ud af 9 patienter, der indlægges for KOL i Spanien, er kvinder. Heraf er 54 % ikke-rygere. Forfatterne opstillede derfor den hypotese, at andre faktorer, så som brænderøg, kunne være en risikofaktor for KOL i den spanske befolkning.

Cases bestod af kvinder over 50 år, født og boende i Spanien, som var indlagt på hospital pga. akut forværring i KOL i perioden 2000-2003. Som kontroller indgik kvinder over 50 år med normal lungefunktion.  Den gennemsnitlige eksponeringstid for træ- og trækulsfyring var 16 år og ophørte omkring 18 års alderen for 2/3 af studiepopulationen. Udsættelsen for brænderøg og trækulsrøg medførte hver for sig en øget risiko for udvikling af KOL, men kun en kombination af begge medførte en signifikant øget risiko.

Referencer:

(1) Kajbafzadeh M, Brauer M, Karlen B, Carlsten C, van Eeden S, Allen RW. The impacts of

traffic-related and woodsmoke particulate matter on measures of cardiovascular health: a HEPA filter intervention study. Occup Environ Med 2015;0:1-7.

(2) Ware DN, Lewis J, Hopkins S, Boyer B, Montrose L, Noonan CW, Semmens EO, Ward TJ. Household reporting of childhood respiratory health and air pollution in rural Alaska native communities. Int J Circumpolar Health 2014;73:24324.

(3) Semple S et al. Contribution of solid fuel, gas combustion or tobacco smoke to indoor air pollutant concentrations in Irish and Scottish homes. Indoor Air 2012; 22(3): 212-23.

(4) Gales Ks et al. Using PM2,5 concentrations to estimate the health burden from solid fuel combustion, with application to Irish and Scottish homes. Environ Health; 2013, 12:50.

(5) EPA STRIVE Programme 2007-2013. Indoor Air Pollution and Health (IAPAH). STRIVE Report series NO 104, Environmental Protection Agency, Ireland 2013. http://www.epa.ie/pubs/reports/research/health/iapahreportmcoggins.html#.VqXaMXYvfcs

(6)Noonan CW, Ward TJ. Asthma randomized trial of indoor wood smoke (ARTIS). Rationale and Methods. Contemp Clin Traial 2012; 33(5): 1080-87.

(7)Semmens EO, Noonan CW, Allen RW, Weiler EC, Ward TJ. Indoor particulate matter I rural, wood sove heated homes. Environmental Research 2015;138:93-100.

(8)Ward TJ et al.. Efficacy of interventions targeting household air pollution from residential wood stoves. J Expo Sci Environ Epidemiol  2015; 1-8.

(9) Hersoug L-G, Husemoen LLN, Sigsgaard T, Madsen F, Linneberg A. Indoor exposure to environmental cigarette smoke, but not other inhaled particles associates with respiratory symptoms and diminished lung function in adults. Respirology 2010;15:993-1000.

(10) Barry AC, Manning DM, Hopenhayn C, Bush H. Exposure to indoor biomass fuel pollutants and asthma prevalence in Southeastern Kentucky: Results from the Burden of Lung Disease (BOLD) Study. Journal of Asthma 2010;47:735-41.

(11) Belanger K, Triche EW. Indoor combustion and asthma. Immunol Allergy Clin North Am 2008;28(3):507

(12) Orozco-Levi  M, Gaecia-Aymerich J, Villar J, Ramirez-Sarmiento A, Anto JM, Gea J. Wood smoke exposure and risk of chronic obstructive pulmonary disease. Eur Respir J 2006;27:542-46.