Luftkvalitet i Danmark

Udendørs luftforurening er en kompleks blanding af luftbårne gasser og partikler med vidt forskellige egenskaber og med en sammensætning, der kan variere betydeligt fra sted til sted.

I Danmark overvåger Miljøstyrelsen i samarbejde med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, på vegne af Miljøstyrelsen luftkvaliteten på en række målestationer, der måler luftens indhold af partikler, foruden kvælstofilter, svovlilte, kulilte, ozon, bly, benzen, ozon samt visse tungmetaller.  Resultaterne af overvågningen viser, at for de fleste forureninger er niveauerne faldende. Det gælder også for luftens indhold af partikler.

Ultrafine partikler

De ultrafine partikler er de mindste af de luftbårne partikler med en diameter på nogle få nm og op til 100 nm. Deres masse er meget lav, så selv om der kan være mange af dem, udgør de kun en lille del af den samlede partikelmasse.  Partiklerne har en kort levetid, fra få minutter til få timer, inden de kondenseres til større partikler eller afsættes i omgivelserne. Kilderne til ultrafine partikler, der dannes ved forbrænding, afhænger af lokaliteten. I gaderummet dominerer udledningerne fra trafikken. I by og landbaggrund er den væsentligste kilde, udover trafikken, brændeovne.

Fine partikler

Partikler med en diameter på op til 2,5 µm kaldes fine partikler og betegnes PM 2,5. De væsentligste kilder til fine partikler er udslip fra trafikkens udstødning og fra brændeovne samt såkaldte sekundære partikler, der dannes ud fra svovlilte og kvælstofilter fra fyringsanlæg og trafik. De fine partikler er karakteriseret ved, at de kan transporteres over store afstande. Forureningen af luften med fine partikler er domineret af udenlandske kilder, der bidrager med 75 %. Bidraget fra træfyrede anlæg til udledningen af PM 2,5 fra danske kilder udgør op mod 2/3-dele af danske kilder.

PM10 partikler

Partikler med en diameter på op til 10 µm betegnes som PM 10 og inkluderer massen af alle partikler på til 10 µm. Partikler mellem PM 2,5 og PM 10 afsættes relativt hurtigt til overflader pga. tyngdekraften og stammer for en stor del fra lokale kilder som ophvirvlen af støv fra jord, bremser, asfalt og dæk samt havsalt. Brændeovne bidrager ikke væsentligt til PM 10.

Vurdering af helbredseffekter af luftforurening baseres primært på massen af PM 2,5, idet studier har vist, at massen af de fine partikler er den vigtigste indikator for helbredseffekter af luftforurening. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at opgøre effekter af de forskellige kilder til PM 2,5, herunder langtransport og lokale bidrag, eller til kemisk sammensætning, men der er en række studier, der viser, at udsættelse for partikler fra naturlige kilder er mindre helbredsskadelig end udsættelse for forbrændingspartikler, især dieselpartikler, der er mere sundhedsskadelige.