Forskellige typer brændsel

Lovlige brændsler er blandt andet kløvet brænde af savet træ, træpiller og træbriketter. Lovligt brændsel for fyringsanlæg installeret den 1. januar 2015 eller senere fremgår på prøvningsattesten.

Der er stor forskel på brændselstypernes miljøvenlighed. Hvis din brændeovn er af ældre dato, og du ikke har en prøvningsattest, kan du blive inspireret her:

Træpiller

Træpiller er fremstillet af restprodukter fra træindustrien, typisk savsmuld og spåner, som presses sammen uden bindemiddel. Der findes svanemærkede (dvs. miljømærkede) træpiller. Træpiller kan bruges i træpillefyr, træpilleovne eller stokerfyr (kombiovn, hvor man kan fyre med såvel brænde som træpiller).

Træpiller forurener i gennemsnit langt mindre end almindeligt brænde og er altså en god løsning til miljømæssig fornuftig fyring i de nævnte typer af ovne. 

Miljøstyrelsen anbefaler ikke, at der fyres med piller, der ikke er lavet af træ. Solsikkepiller, halmpiller og olivenpiller udleder flere partikler end træpiller og kan skabe mere slid i kedlen samt øge aske-dannelsen. 

Træbriketter

Træbriketter er findelt træ – ofte bark eller affald fra træindustrien – der er presset hårdt sammen til en lukket struktur. Almindeligt brænde har porer, hvor gasserne og vanddamp kan bevæge sig ud af træet. Den lukkede struktur betyder, at træbriketter er vanskelige at fyre miljømæssigt korrekt med.

Der findes meget få undersøgelser af emissioner fra fyring i brændeovne med træbriketter i forhold til fyring med brænde. Af de få undersøgelser der findes, er det primært en stor undersøgelse udført i Tyskland. Her er fyring med forskellige typer brænde, samt flere typer træ- og barkbriketter blevet testet i tre brændeovne.

Ifølge denne undersøgelse medfører træbriketter partikelemissioner, der i nogle tilfælde er 2-3 gange højere end emissioner fra almindeligt brænde, dog viste testen for den ene af de tre brændeovne, der indgik i testen, ingen signifikant forskel i emissionerne fra briketter og brænde. I undersøgelsen indgik også test med barkbriketter, og her gav alle test entydigt en markant større emission af partikler.

Petrokoks – energikoks – Petcoke – petroleumskoks

Der er mange betegnelser for petroleumskoks, som er et restprodukt fra raffinaderier. Det fremstilles af olieslam og er en miljømæssigt meget dårlig løsning. Danskerne køber det typisk billigt syd for grænsen. Fra 1. januar 2019  er det ikke tilladt at anvende petroleumskoks til opvarmning af private husholdninger. Dette gælder både i nye og gamle brændeovne. 

I Danmark må petroleumskoks ikke overskride et svovlindhold på 1,0 procent. Petroleumskoks giver blandt andet et uhensigtsmæssigt højt niveau af nikkel i asken, og der kan opstå korrosionsproblemer i ovnen. Asken skal indsamles og bortskaffes omhyggeligt – asken må ikke smides i det almindelige husholdningsaffald men skal behandles som farligt affald. Dvs. det skal afleveres på genbrugsstationen. Undgå at sprede asken på jorden, da det kan resultere i jordforurening.

Nye regler for petroleumskoks fra 1. januar 2019

Fra 1. januar 2019 må der ikke længere anvendes petroleumskoks (petrokoks) til opvarmning af private husholdninger. Dette gælder både i nye og gamle brændeovne.

Læs mere om forbuddet mod petrokoks til privat boligopvarmning