Til brug for vores arbejde med dette site sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies
teknisk info 878x200

Tekniske muligheder for at nedbringe partikelforurening

Der findes tekniske muligheder til eftermontering for at reducere partikelforurening fra brændeovne og -kedler, men ofte er det bedste alternativ at skifte en gammel brændeovn ud med en ny.

På markedet i dag findes forskellige teknologier til skorstenen for at nedbringe luftforurening fra brændefyring. Potentialet for effekten af teknologier, der begrænser forureningen, er størst for de ældre brændeovne, da det er dem, som forurener mest.

Miljøstyrelsen har i en undersøgelse fra 2011 fået afprøvet fem forskellige filtreringsteknologier til markedet, men ingen af dem havde en væsentlig effekt. Den teknologiske udvikling går imidlertid hurtigt inden for brændefyringsteknologi, så det er muligt, at der i fremtiden dukker nye teknologier op, der kan afhjælpe røggenerne.

Den miljømæssigt bedste løsning

Miljømæssigt er den bedste løsning i dag at skrotte sin gamle brændeovn og vælge en anden opvarmningsform – eller erstatte en gammel brændeovn med en ny, svanemærket ovn. Nyere brændeovne forurener markant mindre end gamle (det vil sige ovne, der er mere end 10 år gamle).

Du kan få et overblik over de tekniske muligheder her i menuen til venstre.