Til brug for vores arbejde med dette site sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies
vejledning bånd 878x53px

2.3 Kriterier til vurdering af væsentlig forurening fra brændefyring

Kommunen vurderer i hver enkelt sag, om der er tale om væsentlig forurening.

Sager om røggener fra fyringsanlæg er typisk meget forskellige – ikke mindst fordi der kan være store forskelle på sagernes karakter eksempelvis i forhold til fyringsanlæggets og aftrækningssystemets egenskaber og stand, afstand til naboer, terrænets udformning og karakteren af geneeffekter hos naboerne. Sædvanligvis bliver alle sager da også afgjort på baggrund af den enkelte sags særlige faktiske forhold.

Generelt kan det udledes af den gældende praksis, at:

Afvejningen af, hvornår forureningen eller ulempen fra et fyringsanlæg er væsentlig, skal foretages på baggrund af en samlet vurdering af forureningens omfang og betydning samt omgivelsernes konkrete beskaffenhed.

Fire kriterier til afvejning af om forureningen er væsentlig

Ved afvejningen af, om forureningen fra et fyringsanlæg er væsentlig, kan der navnlig lægges vægt på nedenstående fire kriterier:

  • Fysiske forhold ved fyringsanlægget og aftrækssystemet
  • Placering i boligområde
  • Fyringsteknik
  • Forureningens konkrete ulemper (gener)

I bilag til vejledningen findes en ”Tjekliste til kommunalt tilsyn med brændeovne og centralvarmekedler til fast brændsel”Det er forslag til en tjekliste, som kommunale sagsbehandlere kan lade sig inspirere af, når de skal foretage tilsyn i sager om røg fra brændefyring, der er til gene for naboer.

I skemaet nedenfor er de fire kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om forureningen er væsentlig, gennemgået:

Fysiske forhold

Skorsten/

aftrækssystem

Er skorstenen høj nok og placeret hensigtsmæssigt på bygningen i forhold til vejrforhold og tagfladen, så fri fortynding er mulig? Er udmundingen af skorstenen under aktive luftindtag på nabobygninger? 

 

Vurderes det, at skorstenen kan skabe det fornødne træk til det tilsluttede fyringsanlæg? Er den dårligt isoleret? Er lysningsarealet for stort? 

 

Opfylder skorstenen og tilhørende røgrør lovgivning og myndighedskrav? 

 

Er der fejl og mangler ved skorstenen eller tilslutningen til fyringsanlægget? Er dimensioneringen imellem skorstenen og fyringsanlægget korrekt? 

 

Er der sort tjæresod i skorstenen?

 

Er bygningen meget tæt, og er der ikke tilstrækkelig ventilation til at skabe nødvendigt skorstenstræk? Anvendes der anden ventilation samtidig med fyringsanlægget - fx varmegenvindingsanlæg m.v.?

 

 

Brændsel

Anvendes der lovligt brændsel – herunder brændsel i overensstemmelse med prøvningsattesten?

 

Er brændslet opbevaret korrekt – tørt og med tilstrækkelig ventilation?

 

Er brændslet tilstrækkeligt findelt?

 

 

 Fyringsanlæg

Er fyringsanlægget af ældre dato? Nye anlæg forurener generelt væsentligt mindre end ældre.

 

Opfylder fyringsanlægget lovgivningen, herunder brændeovnsbekendtgørelsen, og øvrige myndighedskrav?

 

Er fyringsanlægget mærket med eksempelvis Svanemærket eller lignende?

 

Er der sort tjæresod på glaslågen?

 

Er der fejl og mangler ved anlægget?

 

Fyringsanlæggets type kan have betydning for, hvor meget det forurener – nogle anlæg regulerer eksempelvis forbrændingen automatisk ved at skrue ned eller helt lukke for ilttilførslen, hvilket kan give røggener. 

 Anlæggets fysiske placering i omgivelserne

Områdets karakter

Er fyringsanlægget placeret i – eller lige ved – et boligområde, hvor mennesker færdes og opholder sig?

Anden bebyggelse

Er fyringsanlægget og skorstenen placeret uhensigtsmæssigt, så der er stor risiko for røggener for naboer? Det kan være tilfældet, eksempelvis hvis:

-          Anlægget er placeret i tæt/lav bebyggelse (rækkehuse mv.)

-          Anlægget er placeret i et etplanshus ved siden af etagebebyggelse, herunder også fx i et baghus eller udhus

-          Anlægget er på anden måde placeret uhensigtsmæssig tæt på naboejendomme

Terrænforhold

Særlige terrænforhold kan gøre fri fortynding af røgen fra et fyringsanlæg vanskelig. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor naboejendomme er beliggende højere end ejendommen, hvor anlægget er placeret. Tilsvarende kan ejendomme beliggende i en dal berøres særligt af røg under bestemte vejrforhold, hvor røgen ”suges” ned i dalen.

Beplantning

På samme måde som bygninger kan være til hinder for fri fortynding af røgen fra et fyringsanlæg, kan for høje træer og anden beplantning i røgsøjlens vej også være det.

Forureningens konkrete ulemper

Røgens karakter

Er der røgnedslag, hvor andre mennesker færdes og opholder sig?

 

Kan røgen frit forlade skorstenen?

 

Er røgen mørk/sort eller næsten usynlig?

 

Er der vedvarende mørk/sort røgudvikling og/eller røgnedslag – også efter optændingsperiodens ophør (15-20 min)?

Lugt

Er der røglugt? Hvis ja, ophører denne efter optændingsperioden på ca. 10-20 min?

Fyringsteknik

Anvender fyringsanlæggets ejer korrekt fyringsteknik – ikke mindst ved optænding og påfyring?

 

Sker optænding fra toppen?

 

Tilføres rigeligt med luft – er luftspjæld åbne?

Påvirkning af menneskers helbred

Luftforurening (herunder partikler) fra brændefyring bidrager generelt til at forringe luftkvaliteten i omgivelserne, og det vurderes derfor, at brændefyring er medvirkende til sygdomsforekomst i Danmark, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sige, hvor stor en helbredsrisiko brænderøg udgør.

I tilfælde med hyppige røgnedslag omkring en bolig, vil man generelt kunne antage, at der vil være tale om en forøget negativ påvirkning af helbredet, som følge af øget eksponering, uden at det dog er muligt at sætte et tal på denne øgede risiko.

Af ovennævnte grunde vil det ved afvejningen af om der er tale om væsentlig forurening, være vanskeligt at koble forureningen direkte til en sundhedsmæssig effekt, som kan indgå i en afgørelse. Det vil være de fire andre kriterier, der afgør dette. Kun i sjældnere tilfælde, hvis der anvendes stærkt urent brændsel med giftige indholdsstoffer, vil der kunne være tale om akut helbredsmæssig påvirkning, som direkte kan afgøre om der er tale om væsentlig forurening.

Hvis der er røgnedslag hos naboen, vedvarende brænderøgslugt, specielt vedvarende brænderøgslugt indendørs, er det sandsynligt, at der er tale om væsentlig forurening.