Fyr din gamle brændeovn

Skrotningspuljen er opbrugt, og det er ikke længere muligt at søge om skrotningspræmie.

Puljen for skrotningspræmier er opbrugt, og vi er i gang med at behandle de senest indkomne ansøgninger. Ansøgningsportalen er derfor lukket. Der udbetales efter først-til-mølle-princippet. Afhængigt af tidspunktet for din ansøgning, kan det derfor ske, at du får besked om, at din ansøgning ikke bliver behandlet på grund af manglende midler

Skrotningsordningen med en pulje på 42 mio. kr. har været populær, og Miljøstyrelsen forventer, at ordningen har resulteret i omkring 19.000 skrotninger.

Køber du hus efter 1. august 2021, skal du skrotte din gamle brændeovn. 

Du bliver som boligkøber fra den 1. august 2021 forpligtet til at oplyse, om der står en brændeovn eller en pejseindsats i den bolig, du har købt. Hvis ovnen er produceret før 1. januar 2003, bliver det lovpligtigt at skifte eller skrotte brændeovnen/pejseindsatsen. Hvis boligen indeholder en ovn fra 1. januar 2003 eller derefter, skal du som ny boligejer dokumentere ovnens alder. Vil du vide mere om ejerskifteordningen, så kan du læse mere på www.skiftellerskrot.dk

Derfor skal du skrotte

Der er stadig gode grunde til at skrotte din gamle brændeovn.

#1 Du sparer op til 25 procent på brændeforbruget

Få dit brænde til at række længere med en ny brændeovn. For moderne brændeovne er mere effektive og bruger 25 procent mindre brænde end din gamle. Det er altså en investering, der betaler sig.

Hvor meget kan du hugge af dit brændeforbrug med en ny ovn? Klik her for at se beregningseksempler

#2 Du skåner miljøet for skadelige partikler

Din gamle brændeovn er lidt af en bandit, for den forurener luften med skadelige partikler. Faktisk forurener den op til fem gange mere end en ny og moderne model.

Når du skrotter din gamle brændeovn, skåner du din nabo for skadelige partikler. Og får du en ny, moderne brændeovn, kan du fyre op med god samvittighed.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, så ring på 72 54 40 40