Til brug for vores arbejde med dette site sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies
teknisk info 878x200

Overblik over tekniske muligheder

Følgende tekniske muligheder er i dag tilgængelige på det danske marked: 

Røgsuger

En røgsuger sørger for et bedre skorstenstræk ved at skabe et undertryk. Det giver en bedre forbrænding og dermed mindre forurening. Den modvirker vanskeligheder med optænding på grund af for dårligt træk, og udslip af røg i stuen, når ovnlågen åbnes. En røgsuger er en elektrisk ventilator, der placeres på toppen af skorstenen.  En røgsuger kan være en hjælp, hvis huset ligger placeret på en måde i forhold til omgivelserne, der gør at vinden påvirker skorstenen og reducerer det naturlige røgtræk.

Man skal påregne udgifter til installation og vedligehold af røgsugeren, og det kræver indsigt at benytte en røgsuger korrekt. Hvis den benyttes på konstant kraftigt sug, er der risiko for at røgtrækket bliver for højt, og brændet bliver brændt af på kort tid, hvorved varmeafgivelsen til rummet kan blive alt for høj. 

Røgfilter

Der findes filtre til brændeovne, og de fjerner nogle partikler i røgen. Alligevel har et filter kun en lille miljøeffekt, fordi en stor del af partiklerne først bliver dannet, efter at røgen er kommet ud af skorstenen. Et filter kan alene fjerne partikler, ikke gasser. Det betyder, at de gasser, der først bliver omdannet til partikler, når røgen forlader skorstenen på grund af mødet med den kolde luft, ikke fanges af et filter. Et eftermonteret filter vil derfor ikke have tilstrækkelig effekt i forhold til at reducere forureningen fra en brændeovn eller brændekedel.

Forsøg har vist, at røgfiltre af ESP typen (elektrostatisk princip) reducerer antallet partikler der er i den varme røggas (Ref. Miljøprojekt 1393 2011). Anskaffelsesprisen for et røgfilter ligger på omtrent 7.500 kr. og elinstallationen på ca. 5.000 kr. Da filterløsningen desuden kræver to til fire besøg af skorstensfejeren om året, er der alt i alt tale om en ret dyr mulighed.

I miljøprojektet med røgfiltre kom det endvidere frem, at der er støj forbundet med brug af filtrene, og at de pga. deres størrelse og udformning ikke vil være acceptable for alle boligejere. Endelig er der risiko for, at elektroden, der hænger lodret ned i skorstenen, kan blive nedbrudt af kombinationen af fugt og aggressive stoffer i brænderøgen, hvorved filtreringseffekten nedsættes.

Katalysator

Der findes eftermonterbare katalysatorer til brændeovne og brændekedler. Princippet er, at den katalytiske enhed indskydes mellem ovn og skorsten, hvilket kræver, at skorstenen løftes af, og røgrøret afkortes.

Forsøg har vist, at disse katalysatorer yder en pæn reduktion af emissionen af CO, men kun en begrænset reduktion af støv og kulbrinte-forbindelser, der udgør grundlaget for partikler. (Ref Miljøprojekt 1621, 2014).

Idet brændeovne og fastbrændselskedler fungerer ved skorstens naturlige træk, er der en grænse for, hvor finmasket en katalysator må være. Det katalytiske element kræver hyppig rengøring for at bevare den katalytiske effekt. Katalysatoren kræver en røgtemperatur på ikke under ca. 280 grader, for at den katalytiske reaktion kan finde sted. De er derfor mere egnede til brændeovne end til brændekedler, især de af typen underforbrændingskedel eller pillefyr.

Røgvasker – benyttes primært til store anlæg

Røgvaskere benyttes typisk sammen med store kedler, på varmeværker og kraftværker, hvor røgen passerer igennem et kammer som er fyldt med vandpartikler. Røgens partikler og gasser optages af eller binder sig til vandet i varierende grad, og kan ledes bort gennem kammerets bund.

Posefilter - benyttes primært på store kedler

Posefiltre benyttes primært på store kedelanlæg, fx halmkedelanlæg. I et posefilter filtreres røggassen igennem stofposer og partiklerne sætter sig på overfladen af stofposerne, og den rensede røggas passerer igennem. Posefiltre har typisk et automatisk rensesystem, hvor poserne rystes så asken/partiklerne falder ned i bunden af filteret og fjernes derfra til en silo. Posefiltre kræver løbende vedligehold og udskiftning af filterposen blandt andet for at undgå brand i filteret.

Røgtermometer til adfærdsændring

Der findes simple røgtermometre, der giver en øjeblikkelig tilbagemelding på, om selve forbrændingen er, som den skal være. Røgtermometeret er til indendørs brug og har en indbygget magnet, så det kan sættes udvendigt på røgrøret over brændeovnen eller på ovnens topplade. Røgtermometeret har en urskive med en tredelt skala, der viser: ’for kold’ – ’god forbrænding’ – ’for varm’. Brugeren kan ved hjælp af disse indikationer lære at bruge en fyringsteknik som fører til, at sådan at viseren længst muligt står i området ’god forbrænding’.

Skorstenshætter

Skorstenshætter har den effekt, at man undgår, at det regner ned i skorstenen. Så længe der kommer røg op ad skorstenen, regner det ikke ned. Skorstenshætten gør, at røgen bøjer lidt af, og det nedsætter røgens hastighed opad skorstenen, dog uden den store betydning for røgudvikling. Der findes skorstenshætter, der snurrer rundt og virker lidt som en blæser, hvilket forhindrer vindnedslag, dvs. risiko for røg i stuen, men de påvirker ikke skorstenstrækket

Det er usædvanligt, at en skorstenshætte har betydning for røgnedslag – det er sandsynligvis andre faktorer, der gør sig gældende.

Man kan erstatte en skorstenshætte med en røgsuger, og den er også med til at forhøje skorstenen lidt, hvilket kan være hensigtsmæssigt. 

Ventilationsanlæg hos naboer til brændefyringsanlæg

I mange nyere huse er der et ventilationsanlæg med varmegenvinding, som trækker luft ind udefra til indeklimaet. Generelt forbedrer boligventilationsanlæg indeklimaet, men de er ikke designet til at fjerne væsentlig forurening. Det kan derfor give problemer med forurenet luft indendøre, hvis der hos naboerne fyres med brænde.

Det er ikke et problem, som kan løses i det hus, som har ventilationsanlægget. Det eneste, boligejeren her kan gøre, er at slukke for ventilationen, mens brændefyringen står på. Der vil ikke kunne skiftes til et tykkere filter, uden at det øger energiforbruget i huset, og fine partikler vil fortsat kunne finde vej ind i huset uanset tykkelsen af filtret.

Løsningen på brænderøgen skal altså findes hos forureneren og ikke hos den part, som oplever at være generet af røgen.

Problemet i huse med ventilationsanlæg er ikke nødvendigvis større end i huse uden ventilationsanlæg, da den forurenede luft også kan komme ind i huse uden ventilationsanlæg gennem friskluftventilerne.