""

4.1.4 Formulering af forskriftens regler

Forskriftens regler og bestemmelser bør formuleres i et klart og forståeligt sprog og med klare anvisninger.

Formuleringen af forskriftens regler er central i forhold til for det første forskriftens virkning som information til borgere med brændeovne og centralvarmekedler til fast brændsel, og for det andet for kommunens muligheder for at håndhæve forskriften efterfølgende. Der bør derfor generelt være fokus på formuleringen af forskriftens bestemmelser.

Undgå at fastsætte tvetydige og vage bestemmelser

Forskriftens enkelte bestemmelser bør så vidt muligt anvende et klart og forståeligt sprog, som ikke forudsætter, at læseren har juridiske eller tekniske kundskaber. Det bør så vidt muligt undgås at fastsætte tvetydige, vage eller rent subjektive bestemmelser.

Til eksempel er en bestemmelse om, at ”der skal fyres korrekt” så vag og subjektiv, at bestemmelsen næppe kan skabe en adfærdsændring hos ejerne af fyringsanlæg, der er omfattet af forskriften. Det vil samtidig generelt være særdeles vanskeligt at håndhæve en sådan bestemmelse. I stedet bør forskriften påbyde eller forbyde en konkret beskrevet adfærd – for eksempel at der kun må bruges rent og tørt brændsel, at optænding og påfyring skal foretages på en bestemt måde, og at der ikke må fyres med affaldstræ, husholdningsaffald, koks og kul.

Tilsvarende er en bestemmelse om, at ”der skal være tilstrækkelig ilt ved optænding” ikke hensigtsmæssig, medmindre det samtidig fremgår, hvad der skal forstås med tilstrækkelig ilt. En sådan bestemmelse kan alternativt formuleres som et krav om, at alle spjæld skal være åbne ved optænding. Alternativt kan der tilføjes en vejledningstekst, som forklarer, hvordan ejeren af et fyringsanlæg kan konstatere, om der er tilstrækkelig ilt.

Brug gerne eksempler eller vejledende tekst

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at undgå vage eller subjektivt prægede bestemmelser, bør bestemmelserne i videst muligt omfang udbygges med eksempler eller vejledningstekst.  En bestemmelse om, at ”brug af brændeovn ikke må volde gene for naboer” kan eksempelvis underbygges med en forklaring af, hvad der typisk anses for gener, og hvad kommunen typisk kan og vil lægge vægt på ved en konkret vurdering, hvis der bliver klaget over røg fra den pågældende brændeovn.

Hvis en bestemmelse indeholder fagudtryk og lignende, bør disse udtryk forklares enten i bestemmelsen eller i en særskilt bestemmelse med forskriftens definitioner. Hvis det eksempelvis bestemmes at ”der ikke må fyres over natten”, bør det forklares, at der hermed menes, at brændeovnsejeren ikke må reducere ilttilførslen for at bevare gløder til optænding næste morgen. I modsat fald vil denne formulering kunne forstås som et forbud mod at anvende brændeovnen om natten.