Skorstenshøjde og placering

Når røgen kommer ud af skorstenen, spreder den sig efter strømningsforholdene og vinden. Derfor gælder det om at gøre skorstenen så høj, at den spreder røgen dér, hvor luftens bevægelse er jævn og uforstyrret.

En skorsten bør altid være højere end det højeste punkt på en bygning. Men selv hvis det er overholdt, kan nabobygninger, træer, bakker, dale mv. have væsentlig indflydelse på strømningsforholdene omkring en bygning. For eksempel kan høje nabobygninger og høje træer forværre spredningsforholdene.

Optimal røgfane

Røgfanen skal optimalt set holdes fri af de hvirvelzoner, der dannes i læ af det tilhørende hus og de øvrige huse, der ligger omkring det. Sådan kan skorstenen opfylde dens mest centrale formål, nemlig at sprede røgen, så den ikke giver gener i omgivelserne.

I menuen til venstre under Røgspredning finder du en interaktiv grafik, der viser koncentrationen af forurening ud fra skorstenshøjde og forskellige tagtyper.