Til brug for vores arbejde med dette site sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies
kommunal_878x200_banner

Kort fortalt: Tekniske udtryk

Her finder du ordforklaringer på nogle af de mest almindelige tekniske udtryk i forhold til fyring i brændeovne og andre fyringsanlæg:  

Aftrækssystem

Aftrækssystemet er det samlede system til bortledning af røgen fra fyringsanlæg. Det omfatter både røgrør og skorsten.

Automatisk luftindtag

Nyere brændeovne på markedet har automatisk styring af luftindtaget. Det betyder, at de er udstyret med en målesonde, der beregner, hvor meget luft brændet skal have for at optimere forbrændingen. Automatikken sørger for, at lufttilførslen reguleres ved at åbne eller lukke for luftspjældene for primær-, sekundær- og tertiærluften.

Centralvarmekedel til fast brændsel

En centralvarmekedel til fast brændsel er en kedel, som anvender brænde, flis, træbriketter, træpiller, halm, plantekerner eller andre former for biomasseaffald. Brændefyrede centralvarmekedler er ofte udstyret med et relativt stort brændkammer til både rumopvarmning og varmt brugsvand. Emissionerne fra disse kedler er reguleret i brændeovnsbekendtgørelsen. Centralvarmekedler kaldes også: brændekedel, fastbrændselskedel og biobrændselskedel.

Fyre over/natfyring

At fyre over natten i brændeovnen (eller fyre over dagen) betyder, at en ejer af en brændeovn eller en centralvarmekedel til fast brændsel fylder brændkammeret op med brænde og skruer ned for luften, så det ligger og ulmer og giver lidt varme i lang tid og evt. for at holde gang i gløderne til senere optænding. Dette er meget forurenende. Læs mere om at ”fyre over”.

Fri fortynding

Fri fortynding af brænderøg vil sige, at røgen uhindret kan bevæge sig bort fra skorstenen uden at ramme hvirvelzoner omkring bygninger, hvor røgen suges ned. Ved fri fortynding vil røgen derfor typisk ikke være til gene.

Hvirveldannelse og hvirvelzoner

Når vinden blæser forbi en bygning, vil der opstå overtryk på forsiden af huset og undertryk på husets bagside. Desuden vil der i varierende grad dannes hvirvler omkring og specielt bag huset. Hvis skorstenen udmunder inden for denne hvirvelzone, vil røgen nemt blive trukket helt ned til jorden bag ved huset og blive spredt langs med jorden, hvilket kan resultere i gener for naboerne til skorstenen. Læs mere om hvirvelzoner.

Skorsten

Skorstenen er brændeovnens motor – den driver forbrændingen. Benævnes også ”aftrækssystem” om end aftrækssystemet også omfatter røgrør, dvs. tilslutningen fra brændeovnen til skorstenen.

Skorstenstræk

Skorstenstræk er det naturlige træk, der gør røgen i stand til at stige op gennem skorstenen, når temperaturen inde i skorstenen er højere end i omgivelserne. Skorstenstrækket kan blive hæmmet, når skorstenen er for dårlig – for eksempel hvis lysningsarealet er for stort, eller skorstenen er for lav eller for dårligt isoleret. Trækket fungerer bedst ved god optændingsteknik, fordi det varmer skorstenen hurtigere op. Læs mere om skorstenstræk.

Skorstenslysning

Skorstenslysningen eller skorstenens lysningsareal er størrelsen på hullet i skorstenen. Det er vigtigt, at det passer til ovnen, da et for stort eller for lille lysningsareal kan resultere i dårlig forbrænding.  Der er krav til skorstenslysningen i Bygningsreglementet.

Hvad er en Prøvningsattest?

Prøvningsattester dokumenterer, at brændeovne overholder de gældende grænseværdier for emission.